Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af chefredaktør Anette Kokholm
En af artiklerne i bladet her har overskriften: Mit liv er som en dejlig drøm.
Jeg fik helt fugtige øjne, da jeg så den, for så kan det vel ikke blive meget bedre?
Et hus ved havet
Overskriften har summet rundt i mit hoved hele weekenden, hvor jeg var så heldig at tilbringe dagene med min mand, min yngste søn og en af hans kammerater i et hus ved havet.
Vi slappede af og nød ikke at skulle lave noget, og drengene brugte timer i vandkanten med fiskenet og glas til at samle fangsten i. Når de blev trætte af at rode i vandet, spillede vi bold på plænen eller læste.
I glimt
Hele tiden var lyden af de to drengestemmer et sted omkring mig. Enten langt væk båret af vinden nede fra vandet, eller også lige ved siden af, hvor de snakkede og grinede og spurgte om alt mellem himmel og jord.
Og så var det, jeg pludselig tænkte, at mit liv også er som en dejlig drøm. For lykken viser sig i glimt, det gælder bare om at tage imod, når den er der.
Mange hilsner
Mange hilsner
Til en dag, hvor drengene også skal have kalorie-forkælelse:
Drømmekagen fra Brovst
Ris og ros til Anette: Skriv her