Opskrifter

Havregrynskager

Lørdag, 16. marts 2019af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Disse småkager med chokolade på toppen smager lige så godt, som de ser ud!

Ingredienser til havregrynskager:

(Ca. 24 stk.)

75 g havregryn (1½ dl)
150 g sukker
½ tsk. bagepulver
1 knsp. salt
1 tsk. vaniljesukker
1 stort æg
50 g blødt smør
2 spsk. hvedemel

Chokoladeglasur:
75 g mørk chokolade

Prøv også: Chokoladekiks uden sukker

Fremgangsmåde:

Havregrynskager:
Rør alle ingredienserne sammen.
Sæt små stykker dej, der svarer til ca. 2 tsk., med god mellemrum imellem på plader med bagepapir.
Bag kagerne ved 170° i ca. 10 min., til de er lysebrune.
Lad kagerne køle af.

Chokoladeglasur:
Hak chokolade og smelt den over vandbad.
Kom chokoladen i en sprøjtepose med lille hul og dryp chokoladen over kagerne i tynde striber.
Lad chokoladen stivne.
Opbevar kagerne i en lufttæt kagedåse.

Se også: Napoleonshatte