Opskrifter

Nougat-nøddestænger og müslikugler

Torsdag, 10. december 2009af Redaktion
Søde sager med nødder, müsli og god chokolade

NOUGAT-NØDDESTÆNGER
200 g nougat
50 g hakkede rosiner
50 g hakkede mandler/hasselnødder

Pynt
50 g hvid overtræk el. chokolade
50 g mørk overtræk el. chokolade

Blød nougat blandes med hakkede rosiner, mandler og hasselnødder. Herefter fyldes blandingen i en alubakke på 6 x 14,5 cm og sættes på køl til dagen efter.
Når blandingen er afkølet, vendes nougatblokken ud og smøres med smeltet overtræk eller chokolade, hvid på den ene og mørk på den anden side, inden den skæres ud i stænger.

TEMPERERING AF SMELTET CHOKOLADE

  • Chokoladen kan smeltes i en af de smarte chokoladesmeltere - eller over vandbad.
  • Temperering af smeltet chokolade
    Chokoladen rives i spåner eller hakkes i små stykker. 1 l vand bringes i kog, gryden tages af og en skål sættes i gryden. Smelt 2/3 af chokoladen i skålen. Når chokoladen er smeltet, tages skålen op af vandbadet, og den sidste 1/3 chokolade tilsættes, mens der røres rundt. Nu er chokoladen klar til brug.
  • Overtræk vs. Chokolade
    Overtræk har naturligvis ikke den samme intense chokoladesmag som chokolade - til gengæld er det nemmere at arbejde med.

MÜSLIKUGLER
(Ca. 25 stk.)

200 g müsli
1 dl flormelis
50 g smør
150 g mørk chokolade el. overtræk
125 g fint kokosmel

Bland müsli, flormelis og tempereret smør og tilsæt derefter smeltet, mørk chokolade. Bland det hele sammen og form müslimassen til kugler, der til sidst rulles i fint kokosmel.

Opskrift: Odense Marcipan (link fjernet)

Prøv mere med marcipan...
Søde skovnisser
Pariserkringler og konfektstykker

Lav en lækker juleis