Opskrifter

Hurtig grøntsagslasagne

Fredag, 19. april 2024Af Line Holt Nielsen Foto: Betina Hastoft
Hurtig grøntsagslasagne er den perfekte løsning til travle dage, hvor tiden er knap, men sulten stadig melder sig.
1 t
4 personer
Grøntsagslasagne:
2 løg
2 porrer
Olivenolie til stegning
3 gulerødder
2 persillerødder
2 fed hvidløg
300 g frisk spinat
2 tsk. tørret oregano
1½ tsk. tørret timian
2 dåser hakkede tomater
2½ spsk. koncentreret tomatpuré
1 dl vand
Salt og peber
250 g friske lasagneplader
4 dl mornaysauce
100 g revet mozzarella
Frisk timian til pynt (kan udelades)

Fremgangsmåde:

  1. Hak løg fint, og skær porrer i tynde ringe. Sautér dem ved middel varme i 5 minutter i olie i en stor gryde.
  2. Skær gulerødder og persillerødder i små tern, og rør dem i gryden. Steg, til det hele er blevet lidt blødt. Rør presset hvidløg og spinat i.
  3. Drys oregano og timian over grøntsagerne, og rør rundt.
  4. Tænd ovnen på 170°.
  5. Hæld hakkede tomater, tomatpuré og vand i gryden. Kog saucen godt igennem i 10-15 minutter, og smag til med salt og peber.
  6. Byg lasagnen op af skiftevis grøntsagssauce, lasagneplader og mornaysauce.
  7. Afslut med revet mozzarella, og bag lasagnen i ovnen i ca. 25 minutter.
  8. Pynt evt. med frisk timian ved servering.