Opskrifter

Svinekæber med spinatsalat og spiselige blomster

Mandag, 25. juni 2012af Redaktion
Et drys blomster over maden fordobler glæden ved måltidet

(4 pers.)

8 små svinekæber (ca. 80 g pr. stk.)
1 usprøjtet citron
Salt og peber
2 spsk. olivenolie
300 g spinatblade
1 bundt kørvel
300 g ærter til at bælge
3-4 hoveder af spiselige blomster
1 kg nye kartofler


Brun svinekæberne i olie ved høj varme. Kom revet citronskal og -saft, ca. 1 dl vand, salt og peber ved. Læg låg over og lad det småsimre i 40 min. Kog kartoflerne og bælg ærterne. Skyl spinat og kørvel. Bland spinat, kørvel og ærter. Rør en dressing af salt og peber, citronsaft og olivenolie og anret med de hele svinekæber, nye kartofler og et drys blomsterblade.


Spiselige blomster
Jomfru i det grønne - blå blomster
Kornblomst - blå blomster
Lavendel - blålilla blomster
Morgenfrue - gule og orange
blomster
Solhat - gule og orange blomster
Stedmoderblomst - gule, orange, blå og lilla blomster
Tagetes - orange, gule og røde blomster
Tallerkensmækker - orange, gule og røde blomster
Viol - lilla blomster


Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...


Fisk med courgetter
og stedmoderblomster

Pasta med tomat og
tagetes

Lavendelbrød

Chokoladekage med
lavendel










Læs mere om stedmoderblomsten her...




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)