Opskrifter

Chokoladekage med lavendel

Mandag, 24. oktober 2011af Redaktion
Det her er en af de chokoladekager, der er så kraftig i smagen, at stykkerne ikke må være for store. Lavendelblomster smager rigtig godt sammen med chokolade

(8-10 pers.)

75 g kakao
1½ dl kogende vand
50 g hakket chokolade
50 g smør
200 g sukker
2 æg
Kornene af ½ stang vanilje
1 dl mælk
150 g mel
1 tsk. bagepulver
¼-½ tsk. kardemomme
1 knsp. salt

Glasur
200 g mørk chokolade (60% kakao)
15 g blødt smør
25 g hvid chokolade
Friske el. tørrede lavendel-blomster
Morgenfruer

Tilbehør
Flødeskum el. cremefraiche

TIP

Lidt smør i glasuren gør, at den er nemmere at skære, uden at den brækker.

Bland sigtet kakao og kogende vand og rør det glat. Rør chokoladen i. Smelt smørret. Pisk sukker, æg og vanilje luftigt. Tilsæt smør, kakaoblanding og mælk og pisk det ensartet. Bland mel, bagepulver, kardemomme og salt og vend det i dejen. Læg bagepapir i en rund form på 20-22 cm og hæld dejen i. Bag kagen ca. 45 min. på nederste rille ved 175°. Lad kagen køle af.
Glasur: Bræk den mørke chokolade i mindre stykker og smelt den over vandbad eller i mikroovn ved middel effekt. Rør smørret i og fordel chokoladen på kagen. Hak den hvide chokolade og kom den i en lille plastpose. Smelt den i let simrende vandbad eller kort tid i mikroovn ved middeleffekt. Klip et lille hjørne af posen og sprøjt hvide chokoladecirkler på kagen. Træk en tandstikker diagonalt gennem kagen. Drys lavendelblomster og morgenfruer på.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Find flere chokoladedesserter her...


Bagt chokolade-
creme med hindbær


Pærer med pære-
mousse på choko-
ladebunde


Chokolademousse-
tærte med kirsebæris


Chokoladekage
med øl og blåbær











FESTLIGE KAGER OG DESSERTER

Med Decomax kan du sprøjte lagkager op, lave macaroons og dekorere cupcakes uden brug af sprøjtepose. Køb pennen i shoppen for 199 kr. (link fjernet)

Find endnu flere chokoladefristelser her...














Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)