Torsk i sprød dildskorpe med pebersauce
(4 pers)
Pebersauce
2 røde pebre
1 rød chili
2 tomater
1 løg
1 fed hvidløg
1 tynd skive bacon
½ spsk olie
1 dl fiskebouillon
½-1 spsk. paprika
Salt
RYG OG BUG
En torskefilet består af en tyk rygfilet og bugkød, som er løsere og tyndere. Det er tydeligt at se, hvor fileten skal deles på langs, for fiskebenene i den bredeste halvdel af fileten går lige akkurat op til det sted, hvor fisken naturligt deler sig i en rygdel og bugdel.
Fisk
Ca. 700 g torskeryg
1 fed hvidløg
2 tykke skiver hvidt
brød u. skorpe
50 g blødt smør
1 bdt. hakket dild
Sauce: Flæk pebrene, chili og tomater og fjern kernerne. Hak grønsagerne sammen med løg, hvidløg og bacon. Svits det 5 min. i olien ved god varme. Tilsæt bouillon, paprika og lidt salt. Koges svagt 10 min. under låg. Miks med blenderstav og smag til med salt og peber.
Fisk: Skær torsken i portionsstykker og drys dem med salt. Rør hakket hvidløg, smuldret brødkrumme, smør og hakket dild sammen. Læg dildsmørret oven på fisken og sæt det øverst i ovnen 7-8 min. ved 225°, til fisken er hvid og skorpen gylden.
Server med pebersaucen udenom og små kartofler og ærter.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere retter med torsk...
Blinis med marineret torsk og tapenade
Torskefrikassé
Torsk med selleri og spinat
Prøv flere madopskirfter med fisk...
Hellefisk med tomat og ost
Dampet fisk med spinat og peberrodsovs