Dampet fisk med spinat og peberrodssovs
(2 pers.)
20 min.
4 rødspættefileter el. 2 fileter af hvid, fast fisk
300 g frisk el. frosset hel spinat
1 hakket løg
15 g smør
1 dl hvidvin
Salt og peber
1 dl piskefløde
Ca. 2 cm revet frisk peberrod
Tilbehør
Salat og ris
Læg fisken drysset med salt og peber i et lille ildfast fad. Kog risene i 9 min. i saltet vand. Hæld 1/2 dl vin over fisken og dæk med folie. Stil i ovnen ved 210° i 8 min., til fisken er lige gennemdampet, tjek i midten. Skyl spinaten og damp i den væde, der hænger ved. Smelt smør i en gryde. Kom hakket løg i og sauter i 5 min. Kom resten af vinen ved, og når fisken er færdig, så også lagen, der er trukket ud. Rund med fløde og smag til med friskrevet peberrod. Server fisk, sovs og spinat med ris og lidt grøn salat.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Mere med fisk...
Torsk med selleri og spinat
Søtunge med muslinge-beurreblanc