Grønsagslasagne med basilikum

Søndag, 11. maj 2014
af Slankedoktor.dk
Sund og god slankemad til hverdag! Lækker vegetar lasagne med grøntsager og basilikum.
Foto: slankedoktor.dk
Foto: slankedoktor.dk

Denne opskrift kommer fra Slankedoktor.dk. hvis du kunne tænke dig at få personlig vejledning til et sundere liv af en professionel diætist, kan du besøge SlankeDoktor HER (link fjernet)

Slankeopskrift på grønsagslasagne med basilikum

Bage-/koge-/stegetid: 50 minutter
Ingredienser til 4 portioner

½ ds. tomat, flået, konserves
15 stk. cherrytomat, halveret
1 stk. squash, i skiver
½ stk. løg, i tynde skiver
10 stk. champignon, halveret
1½ spsk. olivenolie
1 spsk. pesto, rød
1 fed hvidløg, presset
Salt og peber
12 stk. lasagneplade, fuldkorn, Urtekram
2 dl mornaysauce 5%, Karolines køkken
5 spsk. basilikum, frisk
3 spsk. parmesan, revet

Fremgangsmåde til grønsagslasagne

Bland alle grøntsager i en skål sammen med olivenolie, pesto, hvidløg, salt og peber, og hæld dem ud på en bradepande med bagepapir på.

Bages i ovnen på 180 grader i 10 min.

Lav lasagnen med de bagte grøntsager, mornaysauce og læg en bunke basilikumblade i hvert lag, drys ost på øverste lag.

Bages i ovnen ca 30 min. på 180 grader.

Tips:

- Kan serveres med tomatsalat eller en blandet grøn salat.

- Lav en stor portion til frysning.

- Lasagnen kan bages i blot 20 min. og fryses ned. Så har du en mere 'frisk' lasagne når du bager den færdigt.

Energi-information pr. portion
Energi 437 kCal / 1829 kJ

Fedt: 14 gram
Kulhydrater: 53 gram
Protein: 18 gram
Kostfibre: 9 gram

Flere sunde opskrifter

Vil du have mere inspiration til en sund kost? Så tag et kig i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet endnu flere sunde opskrifter.

10 slankende opskrifter