Dansktop-veteranen Peter Vesth: Jeg elsker højtiden og dens budskaber

Hoveddøren til Café Vesth i Sorø er pyntet med gran og julelys. Indenfor mødes man af et juletræ på scenen, hvor mindre kendte navne og musikalske venner af huset optræder hver fredag, når der er fredagscafé. Og man kan nyde synet af reoler fyldt med julepynt, der ikke blot tjener som hyggelig udsmykning, men også er til salg.

Det særlige er, at al den fine julepynt ikke bliver fjernet til nytår. For sangeren Peter Vesth, 72 år, der driver musikhuset Vesthhuset, som Café Vesth er en del af, julepynter hele året rundt.

– Det skønne ved at blive ældre er, at det pludselig er helt legalt at opføre sig lidt excentrisk. Det må man godt, når man er en gammel nar som mig, fastslår Peter med et hjerteligt grin.

– Vesthhuset har eksisteret i syv år, og for to år siden udvidede jeg med Café Vesth. Fra starten har jeg gjort noget ud af julepyntningen. Og da pynten først var kommet op, syntes jeg, det var så hyggeligt, at jeg ikke nænnede at pille det ned. Situationen er i øvrigt den samme i mit private hjem, som er nabohus til Vesthhuset.

Læs også: Vivienne McKee er vild med de danske juletraditioner

Musikken er vigtig

– Gæsterne er generelt helt med på den og køber endda løbende af pynten. Dog er januar af naturlige grunde den måned på året, hvor der er mindst gang i salget.

– Jeg må sige, at jeg aldrig helt har forstået de mennesker, der har det anstrengt med julen. Jeg elsker simpelthen højtidens glade budskab om at være gode ved hinanden, lave ting i fællesskab og ikke mindst give gaver, som jo ikke behøver at være rasende dyre.

- Også dem, der ikke har så meget at gøre godt med, tænker vi lidt ekstra på. Helt i ånden fra ”Peters jul”, hvor der også vanker både gave, kaffe og kage til den fattige Rasmus.

– Og så er det da fantastisk, at man kan skabe den kolde, mørke tid om til en ren hyggetid. Hygge er som bekendt et dansk begreb, der er gået hen og blevet verdensberømt. Og med god grund.

– En vigtig del af julen er i mine øjne musikken, og i år har jeg udgivet et julealbum på engelsk under titlen ”Danish Holiday” sammen med de to amerikanske sangerinder Julie Burton og Jess Leary. Titelnummeret indspillede og udgav vi allerede på en ep i 2017. Julie skrev sangen, da hun og jeg var på Danmarksturné sammen, og den er hendes hyldest til den danske jul. Til næste år har jeg planer om en juleplade på dansk.

Læs også: Dansvingernes Kridtoffer har oplevet ægte, amerikansk jul

Julemanden Peter

Albummet er ikke den eneste juleaktivitet fra Peters hånd i år.

– Som altid har jeg juleturnéen ”Jul med Peter Vesth og venner”. I år bliver det til 10-12 koncerter, og ud over mig består holdet af min faste harmonikaspiller Kristian Rusbjerg, det unge dansktoptalent Louise Espersen og musikerne Henrik Skriver og Stefan Sørensen. Samme hold står for musikken ved to julefester i Vesthhuset den 25. november og den 2. december, siger Peter og forsætter:

- Den første er dog kun for medlemmer af min fanklub, Vesthvennerne, og deres familier. Årets sidste julefest den 9. december bliver med ingen ringere end Keld & Hilda, så da når julehyggen i Vesthhuset uanede højder. Alle arrangementerne er med stor julebuffet.

Pudsigt nok var det som julemand, at dansktop-veteranen i sin tid fik sin debut i underholdningsbranchen.

– Jeg var netop fyldt 18 år, og der var rundt regnet to muligheder, hvis jeg skulle tjene en skilling: Studenternes Babysittere og Studenternes Julemandsudlejning. Jeg valgte det sidste, og efter en tur på julemandskursus var jeg klar. For at fylde julemandsdragten ud måtte jeg spænde en pude fast på maven. I dag behøver jeg ikke den slags hjælpemidler.

– I forvejen havde forældrene informeret mig grundigt om, hvor gaverne stod, og hvad børnene hed. Den viden trak jeg stik hjem på. Ja, jeg kunne ligefrem mærke børnenes skepsis over for julemanden fordufte. Jeg cyklede fra hus til hus og kunne nå syv-otte steder på en juleaften. Med til jobbet hørte også, at jeg fortalte en lille julehistorie og sang tre-fire julesange.

Læs også: Birthe Kjær: Jeg nyder julen, når der er glade øjne hos børnene

Barndommens jul

– Glæden ved julen har jeg som de fleste andre med fra barndommen. Min far var ud af en søskendeflok på tre fra Bornholm, mens min mor var fra Holstebro og ud af en søskendeflok på syv. Det betød, at posten hvert år midt i december kom med en kæmpepakke med gaver fra de mange familiemedlemmer i Holstebro.

- Det var små gaver, men det blev min og min lillebror Thorkilds juleglæde ikke mindre af. Vi fandt altid frem til, hvor vores forældre havde gemt pakken, og vi var ved at revne af spænding. Men vi turde naturligvis ikke at se nærmere på indholdet.

– Da jeg kom i konfirmationsalderen, var det slut med gaveregnen. Så måtte jeg misundeligt sidde juleaften og se min seks år yngre bror pakke sit læs af julegaver ud. Det var næsten ikke til at holde ud, fortæller Peter.

– Musikken fyldte også meget i min barndoms jul. Min mor kom fra et hjem med klaver, og vi skulle altid gennem samtlige vers af syv-otte julesalmer foruden mere folkelige klassikere som ”Højt fra træets grønne top”. I dag har jeg det sådan, at sangene godt må indeholde noget om Jesu fødsel, som jo er julens reelle anledning. Samtidig kan det let blive en tand for højtideligt, når mine amerikanske kolleger giver den gas med lovprisning af Herren. En skønsom blanding af glade nisser, julemanden og Jesus passer mig fint.

Kom og syng med: Dansktop Prisen 2019 (link fjernet)

Hygge med de faste

Det er fredag eftermiddag, da Familie Journal besøger Vesthhuset. Det betyder, at der er fredagscafé i Café Vesth, der hurtigt bliver fyldt op med gæster, som nyder kaffe, kage og for nogles vedkommende en lille én, mens hyggepianisten Ejvind Tørnqvist spreder musikalsk hygge. Værten er dog heller ikke svær at overtale til at fremføre et par af sine populære sange. Til gæsternes glæde og begejstring.

– Omkring to tredjedele af dem, der kommer her, er faste gæster. Og sammen med husets ulønnnede frivillige er vi nærmest blevet en lille familie. Juleaftensdag er der tradition for, at de, der har lyst, hænger ud og julehygger i nogle timer og får en lille honningsyp, som er en bornholmsk snapsespecialitet.

– Jeg holder også altid juleafslutning med gløgg og æbleskiver med mine frivillige, som jeg kan takke for, at alt kører på skinner året rundt i Vesthhuset. Ikke mindst må jeg fremhæve mine to betroede medarbejdere Ingelise Petersen og Lone Wahl, der styrer henholdsvis baren og kassen. Jeg har aldrig været gift, så jeg stoler stadig fuldt og fast på kvinder, bemærker sangeren muntert.

Den evige ungkarl

– For de fleste mennesker er julen tæt forbundet med samværet med familien. Og ikke alle kan forstå, at jeg som den evige ungkarl kan være så julebegejstret, som jeg er. Faktisk har jeg et antal gange i mit liv været ret tæt på at gifte mig og stifte familie.

- Samtidig har musikken dog været utrolig vigtig for mig, og på et vist tidspunkt i forholdet har jeg altid følt, at jeg blev tvunget til at vælge mellem kvinden og musikken. Og så er forholdet lige så stille gledet ud, siger han.

– Men jeg har aldrig mistet min evne til at se julen gennem barneøjne. Jeg nyder at julehygge med venner. Og så holder jeg meget af kombinationen af jul og eftertænksomhed. Så juleaften foretrækker jeg at tænde et lys, tænke tilbage og mindes – fuldstændig som i min egen sang ”Et lille lys”. I den forbindelse går der mange tanker til min bror Thorkild. Det er snart fire år siden, han forlod os i utide. Og han var præcis lige så glad for julen, som jeg er, siger Peter Vesth.