Gør karriere i kostumebranchen

Lørdag, 14. januar 2012
af Redaktion
I Costume Chaos skal du i klassisk Time Management stil hjælpe utålmodige kunder med påklædning, sminke osv., før de er klar til at betale dig

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE: Historien i Costume Chaos er ganske urealistisk, for hvem ville blive træt af dase-livet på Hawaii? Men det er Cleo åbenbart, og derfor åbner hun en kostume-forretning.
I klassisk Time Management stil kommer kunderne til butikken og skal måles, påklædes, sminkes osv., før de er klar til at betale og gå til kostume-bal eller karneval. Og selvom der er en afslappet livsstil på Hawaii, er kunderne nu alligevel utålmodige, så Cleo skal være i konstant bevægelse.
Historien udvikler sig senere og Cleo kommer bl.a. til at påklæde kunderne i Robin Hood-kostumer i England og som vampyrer i Transsylvanien.

Download spillet her...

OM SPILLET

Genre: Match 3, Time Management
Udgiver: Intenium

Plusser: To genrer flettet sammen, flot grafik, god variation
Minusser: Alt for kaotisk

Karakter: 7/10

To genrer
Der er nok at se til i Cleos butik, så det er ikke uden grund, at spillet hedder Costume Chaos, for udover de mange Time Management opgaver, skal tøjet også vaskes hvilket simuleres i form af et Match3 spil øverste i venstre hjørne af skærmen. Der skal således tænkes i to spilgenrer hele tiden. Ideen er god, men kombineret med alt det andet der skal ordnes i butikken, er der simpelthen fyldt for meget på, som spilleren skal ordne og holde øje med - og der er for få muligheder for at købe ekstra personale til butikken.
Der er desuden nogle detaljer, der stresser mere end de underholder - for eksempel er kunderne lidt for krævende, når Cleo skal komme og tjekke om deres hat og skæg sidder korrekt.

Høj kvalitet
På trods af at er kaotisk, så er det heldigvis generelt af høj kvalitet og langt hen af vejen fungerer det rigtig godt. Spillets grafik er lækker - og der er flere af kjolerne jeg personligt godt kunne tænke mig.
Jeg vil bestemt anbefale Costume Chaos til erfarne Time Mangement-spillere, der vil have ekstra meget af det hele. Det er ikke et spil for begyndere, for det er for uoverskueligt, og de vil med sikkerhed føle, at spillet er alt for kaotisk.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Cake Mania: Lights, Camera, Action!
Supermarket mania