Mysteriet på Titanic II

Onsdag, 27. juni 2012
af Redaktion
Titanic II sendes afsted på dets jomfrurejse, men en mystisk fjende har skjult en bombe ombord. Du er den eneste person, som kan finde ud af, hvor bomben ligger skjult og redde skibet samt dets passagerer

Af Henrik Schou

ANMELDELSE: På hundredeåret for Titanics forlis kommer der naturligvis en række spil baseret på det storslåede skib. Et af disse er 1912 Titanic Mystery, der tager en anderledes vinkel på historien end de fleste andre Titanic casual games.

Download spillet her...

I 1912 Titanic Mystery er du ombord på Titanic II, et stort moderne krydstogtskib, der er søsat præcis 100 år efter det første Titanic forliste. Desværre har en terrorist placeret en bombe på skibet, og han truer nu med at sprænge den og dræbe en masse passagerer. For at stoppe bombemanden skal du finde skjulte spor på skibet - spor der også relaterer sig til et af dine fjerne familiemedlemmer, der selv var passager på Titanic i 1912.

OM SPILLET

Genre: Hidden Object
Udgiver: Intenium

Plusser: Masser af fakta om Titanic, nydelig grafik
Minusser: Alt for middelmådigt, for let

Karakter: 5/10

Rendyrket Hidden Object
Spillet er et rendyrket Hidden Object spil, hvor du hopper fra skærmbillede til skærmbillede for at finde skjulte objekter. Som regel skal du først finde en mængde af det samme objekt. F.eks. 10 kufferter eller 10 fugle, hvorefter der låses op for et mere regulær Hidden Object spil, hvor du skal finde objekter fra en liste på skærmen.

Et virvar af ting
Hidden Object skærmbillederne er ikke voldsomt veldesignede, og de har ofte et virvar af ting, der er proppet helt tilfældigt ind på skærmen. Der er tydeligvis ikke tænkt ret meget over hvilke ting, der er gemt, eller hvordan de er gemt, bare de falder godt ind i omgivelserne.
Sværhedsgraden er i den lave ende, da tingene du skal finde ofte er ret store, men sidder du fast kan du anvende spillets hjælpefunktion, som du optjener ved at finde redningskranse på skærmbillederne.

Traditionelle afbræk
1912 Titanic Mystery byder også på enkelte minispil såsom puslespil og lignende traditionelle afbræk fra spillets mange Hidden Object skærme. Disse er ganske fint designet, selvom de ikke er voldsomt varierede eller nytænkende.

For hardcore Titanic-fans
Historien i spillet er krydret med massevis af fakta om Titanic og hendes jomfrurejse. Spillet formår således at kombinere en moderne fortælling om terrorisme til søs med massevis af historie. Det fungerer rigtig godt og holder spilleren interesseret i historien. Desværre kan man ikke sige det samme om Hidden Object skærmene, der er alt for trivielle og middelmådige.
I det hele taget er 1912 Titanic Mystery hurtigt glemt, og det vil nok kun interessere de virkelig hardcore Titanic-fans.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Inspector Magnusson: Murder on the Titanic
Mystery Stories: Mountains og Madness