Et fængslende eventyr

Lørdag, 9. juni 2012
af Redaktion
Mystery Stories: Mountains of Madness er baseret på kult-forfatteren H. P. Lovecrafts fortælling ”At the Mountains of Madness”

Af Marianne Svendsen

ANMELDELSE: Mystery Stories: Mountains of Madness er naturligvis baseret på kult-forfatteren H. P. Lovecrafts fortælling "At the Mountains of Madness". Kender du ikke til forfatterens gyserhistorier, gør det ikke noget - alle kan være med og få et koldt gys.
Spillet Mountains of Madness følger bogens handling nogenlunde, men tager sig en del kunstneriske friheder her og der - især hen imod slutningen af spillet (og så har jeg vist ikke afsløret for meget). Settingen og konceptet i spillet, er dog helt som i bogen og flere af personerne i bogen optræder i spillet.

Download spillet her...

OM SPILLET

Genre: Adventure Hidden Object
Udgiver: Intenium

Plusser: Endelig et rigtig H.P. Lovecraft spil!, flot grafik, veldesignet spilmekanik
Minusser: Relativt let, ikke voldsomt uhyggeligt

Karakter: 8/10

Velfungerende historie
Historien er i sig selv både enkel og velfungerende: I 1931 udsendes en videnskabelig ekspedition til Antarktis, hvor man har gjort nogle besynderlige og uhyggelige fund. Dog er der gået et eller andet helt galt.
Du er, sammen med et redningshold, sendt til ekspeditions sidst kendte lejrplads på Sydpolen. Her bliver det din opgave at lede efter overlevende og udforske den gigantiske by, som ekspeditionen har fundet. En by, der viser sig, at være langt ældre end menneskeheden selv!

God blanding af genrer
Spillets primære del består i at navigere mellem forskellige skærmbilleder og undersøge dem for genstande, som du kan anvende til at komme videre. Denne "Adventure" del af spillet er særdeles velfungerende.
Adventure-delen fylder så absolut mest i spillet, men der er naturligvis også blevet plads til en række Hidden Object skærme. Disse er ret almindelige, hvor du skal finde ting fra en liste af genstande. Som det er ved at være en trend i de bedre Hidden Object spil, så er alle tingene, eller i hvert fald langt de fleste af dem, tidssvarende for spillets setting.

Lette minispil
Spillets minispil er ligeledes meget klassiske og desværre også alt for lette. Der er godt nok en velfungerende hint funktion, der kan hjælpe dig hvis du sidder fast, men den bør nu forblive ubrugt, hvis du er erfaren Hidden Object Adventure spiller, for Mountains of Madness er et relativt nemt spil.

Kan anbefales
Selvom H. P. Lovecraft er kendt for sine gyserfortællinger, så er Mountains of Madness ikke noget synderligt uhyggeligt spil. Men det er et glimrende og veldesignet Hidden Object Adventure.
Jeg kan kun anbefale både Lovecrafts og spiludgaven af denne fortælling om kosmisk rædsel og uhyggen udover den menneskelige forstand!

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Midnight Mysteries: Devil on the Mississipi
World Adventure