Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Der skete rigtig meget i Danmark i perioden 1928-1946: Økonomisk krise, besættelsen og ikke mindst befrielsen.
Alle disse store begivenheder er blevet flettet ind i tv-serien ”Badehotellet”, som i løbet af 10 sæsoner ellers kun skildrer det hyggelige ferieliv for den københavnske overklasse og deres tjenende ånder.
Snobberiet og privilegieblindheden nærmest driver ned af væggene i de romantiske stuer, når stort og småt vendes over middagen eller ved bridgebordet, mens de nordjyske kokke- og stuepiger iler rundt og varter op fra morgen til aften. På den måde skildrer tv-serien på glimrende ”det store i det små”.
Sjov og alvorlig på samme tid
Måske er det netop årsagen til ”Badehotellets” gigantiske succes. Komedieserien virkede ved første bekendtskab måske en smule letbenet og persongalleriet temmelig karikeret. Men efter få afsnit fornemmede man tydeligt ironien − og man fandt ud af, at der lå en vis dybde i de fleste af karaktererne.
Emner som kvindefrigørelse, homoseksualitet og racisme er blevet behandlet på en fin måde, uden at balancen mellem komedie og tragedie er tippet over til det sidste.
For selv om der er masser af alvor og samfundskritik i ”Badehotellet”, er serien først og fremmest virkelig sjov.
Ikke mindst takket være den selvglade, men dybt usikre skuespiller Edward Weyse, som nærmest er garant for et godt grin i hvert eneste afsnit. Men også den egoistiske grosserer Georg Madsen, den retskafne stuepige Otilia og hendes sladderglade kollega Edith kan sætte godt gang i lattermusklerne, når de ruller sig ud på hver sin måde gennem alle 10 sæsoner.
Det bliver derfor vemodigt at skulle vinke farvel til alle de vidunderlige gæster og ansatte på Andersens Badehotel.
Vi krydser fingre for, at TV2 eller DR snart har et nyt es i ærmet, så vi snart kan nynne med på en ny, munter melodi.