Red et kongerige fra onde kræfter

Lørdag, 14. maj 2011
af Redaktion
Abigail and the Kingdom of Fairs er et udmærket sim/strategispil, der byder på masser af eventyr

Af Anja Skjoldborg Hansen

ANMELDELSE:
Rammen om Abigail and the Kingdom of Fairs er et par videosekvenser af Abigail, der via en bog føres til et kongerige, hvor monstre truer markedspladserne (fairs). For at komme hjem skal hun genopbygge byernes magiske markedspladser.

Download spillet her...

Klassiske elementer
Selve spillet består af 50 baner fordelt på fem tematiske områder, hvor du i hver skal genopbygge et magisk marked. Her er de klassiske elementer: du skal bygge butikker for at tjene penge, du skal bygge attraktioner for at tjene 'smil' og du kan derudover købe funktionelle bygninger som f.eks. en troldmandsskole, der gør det billigere at købe flere troldmænd. Samtidig skal du også forsvare markedet mod monstre.
For hver bane du gennemfører, introduceres der løbende nye elementer (butikker, attraktioner m.m.). I den almindelige spille-mode (Adventure) skal du løse en ny opgave på hver bane, selv om de ligner hinanden meget. Det kan f.eks. være at bygge et bestemt antal bygninger eller hyre et bestemt antal magikere. Det betyder at hver bane ikke helt er magen til den forrige, og du kan godt blive fanget af at løse udfordringerne.

OM SPILLET

Genre: Arcade & Action Strategy
Udgiver: Intenium

Plusser: Underholdende
Minusser: Mangler variation

Karakter: 6/10

50 niveauer
Banerne kan også løses i to andre spillemodes: Banker (hvor du blot skal optimere indtjening) eller Defender (hvor du bare skal tjene penge mens du bekæmper lidt flere monstre). Der er ikke egentlig nye udfordringer i de to alternative spillemodes, og spillet er faktisk spillet færdig, når du er igennem de oprindelige 50 niveauer.
Da hvert niveau er rimeligt hurtigt gennemspillet er der ikke særlig meget samlet spilletid i spillet, med mindre du da gider spille de samme baner igen. For mig betød det, at jeg var rigtig godt underholdt mens spillet varede (vel en 5-6 timer sammenlagt), men så er underholdningsværdien også slut.

Mangler minispil
Sammenlignet med andre lignende spil mangler der variation i spillemønsteret, og især mangler der, at du kan 'låse op' for ekstra variationer eller minispil når du er igennem.
Alt i alt er det en fordel at det er et billigt spil, og du er egentlig meget godt underholdt så længe det varer.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Build-a-lot 2
Cradle of Rome