Går Alzheimers i arv?
Min mor er desværre lige død af Alzheimers i en alder af 83, og det har været en lang, barsk omgang.
Min far lever stadig i bedste velgående, så jeg håber, jeg har arvet gode gener fra ham.
Men hvordan er det egentlig med denne forfærdelige sygdom? Er den arvelig, og kan jeg gøre noget for at undgå den?
G.
Det gør mig ondt for dig, din mor og resten af familien, og det må have været en meget svær tid for jer. Forhåbentlig når I på et tidspunkt frem til at huske din mor som den, hun var, før sygdommen tog over.
Jeg kan berolige dig med, at Alzheimers sygdom i de fleste tilfælde ikke er arvelig, men rammer tilfældigt uden kendt årsag.
Sandsynligheden for, at et tilfælde af Alzheimers sygdom er arveligt, er størst, hvis sygdommen opstår ”tidligt”, hvilket defineres som før 65-årsalderen. Det må næsten være umuligt i jeres tilfælde, når din mor nu blev 83 og formentlig ikke har levet så længe med sygdommen.
For at forebygge demens og altså også Alzheimers er det vigtigt med en sund livsstil, fuldstændig som ved forebyggelse af en lang række andre sygdomme som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme.
Det er også forebyggende at bruge hjernen til blandt andet kryds og tværs og sudoku, men også ved generelt at dyrke sociale aktiviteter.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Må min datter sove udenfor i kulden?
Hvorfor har min datter så ofte feber?
Kan man få fjernet sine brystvorter?
Hvorfor fryser jeg altid?
Hvornår er man gammel?
Selektiv hørelse på lufteturen
Mine blodprøvesvar skræmmer mig: Hvorfor er der røde og blå pile?
Hormonfri behandling af hedeture