Mine blodprøvesvar skræmmer mig: Hvorfor er der røde og blå pile?

For et par uger siden skulle jeg have taget blodprøver hos lægen. Eftersom jeg jo selv kan gå ind i mine sundhedsoplysninger og se svarene, gjorde jeg det fredag eftermiddag.

Det vil jeg ikke anbefale andre at gøre, for svarene var fyldt med tykke, røde og blå pile, og særligt de røde gjorde mig bekymret. Det så voldsomt ud, og hele weekenden var jeg i alarmberedskab.

Mandag morgen var jeg klar ved telefonen kl. otte, så jeg hurtigst muligt kunne få fat på min læge. Heldigvis beroligede hun mig med en forklaring om, at pilene stort set intet betød, og at en enkelt prøve bare skulle gentages.

Jeg er vred over, at svarene gives til os almindelige borgere på denne måde. Selvfølgelig kunne jeg bare have ladet være at kigge, men det vil de fleste nok gøre alligevel.

Hvorfor disse pile, når lægen siger, at de, i hvert fald i mit tilfælde, intet betyder?

Jeg er enig med dig i, at det ser voldsomt ud med de tykke, røde og blå pile. Pilene sættes ved prøvesvaret, når dette ligger uden for normalområdet. De røde viser for højt resultat og de blå det modsatte.

Det, man skal være klar over, er, at ordet normalområdet betyder, at der er anvendt den samme analysemetode på en masse raske personer, og her er fundet det interval, som 95 procent af testresultaterne lå indenfor.

Der er altså fem procent chance for, at et prøveresultat, som faktisk er normalt, falder uden for dette normalområde.

Nogle blodprøver kan heller ikke defineres som værende inden for eller uden for normalområdet, men skal vurderes sammen med andre resultater fra den pågældende patient.

For eksempel kolesteroltallene, der sagtens kan være lidt høje med røde pile, men ikke bør give anledning til bekymring, hvis patienten ellers har et fint blodtryk, normalt blodsukker, ikke ryger samt andre faktorer, lægen bruger for at vurdere, om en rød pil er berettiget eller ej.

Hvis man ser sine egne blodprøvesvar, bør det altså være med en vis skepsis overfor pilene, og der er absolut ingen grund til bekymring, før svarene er diskuteret med lægen.