Brev til Puk: Er uvenner med familien i stueetagen

For 13 år siden fik vi en ny beboer i stueetagen. Jeg bor øverst på 4. sal. De flyttede ind med to blebørn og satte affald uden for deres dør, med brandfare til følge. En dag mødte jeg manden og sagde pænt, som det er med hensyn til brandfare, for vi har tidligere oplevet pyromanbrande. Han forstår ikke dansk og hentede konen, som råbte og skreg af mig. Jeg gik op og skyndte mig ind i min lejlighed, da hun kom løbende op. Hun prøvede at sparke døren ind og stoppede først, da jeg truede med politiet.

Læs også: Puks brevkasse: Naboen følger med i alt

Et par dage efter ringede hun på. Jeg åbnede døren, og hun fortalte, at nogen havde tisset i opgangen i stuen. “Nå, og hvad så?” spurgte jeg. “Du vil jo gerne bestemme alt”, sagde hun. Siden har hun nærmest givet mig skyld for alt, der sker i opgangen. Hun smider sine reklamer og aviser samt slik- og kagepapir i min postkasse. Jeg har talt med politiet, som har tilbudt at sende et opdragelsesteam forbi, og jeg har talt med boligselskabet om, at jeg burde skrive en klage.

Men det tør jeg ikke. Jeg får skyld for det, jeg ikke gør – hvad så, når jeg virkelig gør noget? Hun hævdede engang, at andre naboer havde klaget til hende over mig. Jeg har aldrig fået klager, og da jeg efterfølgende talte med nogle af de andre naboer, havde de intet at udsætte på mig. Det skulle ifølge trolden dreje sig om noget nær 52 lejemål.

Læs også: Puks brevkasse: Genboen vil have, at jeg planter en hæk

En dag, da jeg tømte min postkasse, kom hun ud – de bor, så de kan se postkasserne – og pludselig fik jeg et fur hen ad gulvet, og hun prøvede at flå et brev ud af hånden på mig. Hun råbte og skreg, at det ikke var mit brev. Jeg lod hende tage brevet, hun så mit navn, rakte mig det igen og skyndte sig ud.

For et par år siden så jeg trolden tale med min eneste nabo på 4. sal. De havde boet der et års tid, og vi hilste og talte kort om ”vejr og vind”, når vi så hinanden. Men efter dette besøg begyndte de at sætte alt muligt brandbart affald ud på opgangen. Jeg sendte billeder til boligselskabet, som hver gang bad dem fjerne det. Alligevel gik der ikke mange dage, før det skete igen – sække med tøj, halvstore reoler, kasser med legetøj m.m. En dag lå der en stor sten derude. Jeg tænkte pyt, for den kan der ikke sættes ild til. Men så sagde en til mig, at den kunne kastes mod min dør og/eller efter nogen i opgangen. Der er for tit nogen på 4. sal, som ikke hører til her, og jeg har fået en sikkerhedslås, som gør det svært at sparke min dør ind.

Hver gang jeg stikker nøglen i min postkasse, kommer enten hun eller manden ud. Det er skrækkeligt at være bange for at tømme sin postkasse. Har du mon nogle gode råd til mig?

4. sal

Læs også: Puks brevkasse: Genboen går nøgen rundt i sin lejlighed

Kære 4. sal

Det her må stoppe. Det er da til at miste al livsenergi af at bo på den måde. Nu har jeg jo kun hørt historien fra din side og kan derfor kun forholde mig til din version, som jeg har forkortet ret meget her, men jeg kan ikke forstå, hvorfor du ikke har talt mere med boligselskabet om at få styr på forholdene. Det kan da godt være, den pågældende familie vil genere dig bagefter, men kan det blive værre? Det er jo allerede meget anspændt mellem jer.

Læs også: Brev til Puk: Jeg gider ikke at have den kat i min have

Jeg vil i øvrigt opfordre dig til at lade være med at omtale kvinden som trolden. Lige meget hvor irriterende, du synes, de er, så kald hende ved hendes navn, også når du omtaler familien over for andre. At give øgenavne er kun med til at optrappe konflikten, også i dit eget system.

For mig at se er der to muligheder: Enten flytter du, eller også overgiver du ansvaret til dem, der ejer ejendommen. Du kan ikke blive ved med at skælde ud og så ikke gøre noget ved det. Nu må der handles, og så må tredje part vurdere, hvordan det skal løses. Der er jo helt klare regler for, hvad man må og ikke må i sådan en opgang. Træd ud af konfliktfeltet. Lad være med at åbne døren, hvis de ringer på. Føler du dig truet, så ring til politiet, der så må vurdere, om der er grund til at handle yderligere. Den konflikt, der kører mellem jer, stopper aldrig, hvis ikke der kommer andre ind over. Jeg håber, det bliver løst. Det lyder sundhedsskadeligt at bo i sådan et surt miljø.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Min nabo larmer om natten