Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg er en kvinde, som har fået rodet godt og grundigt rundt i mit liv og nu ikke ved, hvordan jeg skal komme videre.
Jeg har været gift i en del år, børnene er flyttet hjemmefra, og mit ægteskab var efterhånden ved at være lidt slidt. I efteråret 2019 var jeg til skolejubilæum, hvor jeg løb ind i min gamle skolekæreste. Han var blevet skilt et års tid før. Det slog gnister mellem os, og for at gøre en lang historie kort så blev jeg nogle måneder efter skilt og flyttede ind hos ham.
Læs også: Kære Puk Elgård: Vi skal skilles - min mand er til mænd
Det hele er jo nok gået lidt hurtigt. Mine to døtre har vendt sig imod mig, den ene så meget, at vi slet ikke ses. Og nu er det ved at gå op for mig, at det hele er en fejltagelse.
Da den første lidenskab var overstået, var det, som om min kæreste og jeg ikke havde så meget til fælles. Vi taler næsten kun om gamle dage, gamle venner og minder. Han er blevet fyret på grund af coronakrisen, jeg har arbejdet hjemme, og efterhånden er det blevet sådan, at der skal en eller to flasker vin til hver aften, for at vi kan hygge os sammen.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Et nederlag at tale med en psykolog?
Jeg savner mit gamle liv. Jeg savner min familie og mit hjem, hvor min eks er blevet boende. Han er meget bitter, og jeg ved ikke, om han vil tage mig tilbage, men jeg er jo heller ikke sikker på, at det er dét, jeg vil.
Min økonomi er meget anstrengt, fordi jeg lod min eks få en alt for god aftale. Så jeg vil have svært ved at finde en bolig, som ikke bare er et lille værelse.
Kan du give mig et råd?
G.H.
Læs også: Puks brevkasse: Ekssvigerinden sladrer om mig
Jeg tror du, skal prøve at være ærlig over for dig selv og se på, hvad det er, du savner i det forhold med din eks, som du afbrød. Er det HAM, du savner, eller er det alt det praktiske?
Det kan være svært at skille tingene ad, så prøv at skrive en liste over de karaktertræk og personlige relationer, du savner ved din eks, og skriv også en liste over det mere praktiske som bolig og økonomi. Ingen behøver at se dine lister, så vær så ærlig som muligt. Skriv også en liste over det, der fik dig til at forlade ham, og se, om du vil kunne leve med det igen.
Læs også: Puks brevkasse: Min eksmand ødelægger ferien
I bliver ikke det første par i verdenshistorien, der eventuelt finder sammen igen, men det er meget vigtigt, at I får talt det 100 procent igennem, inden I tager sådan et skridt.
Jeg kan godt forstå, han er bitter. Han er blevet dumpet til fordel for en anden. Det gør ondt. Du skal kunne rumme, at han er såret.
Når du har gjort dit hjemmearbejde med listerne og været ærlig over for dig selv, og du eventuelt kommer frem til, at du gerne vil forsøge at få ham tilbage i dit liv, så må du i gang med at arbejde på det. Det gør du ved at lytte til ham. Høre, hvordan han ser jeres brud, og så kræver det nok lange og mange gode samtaler i en ordentlig tone, hvis I skal have renset luften.
Læs også: Puks brevkasse: Hvor er veninderne nu, hvor jeg har brug for dem?
Slutteligt vil jeg sige, at det i øjeblikket lyder, som om du spiller på to heste. Hvis din eks vil have dig tilbage, dropper du så kæresten? Og hvad hvis din eks ikke vil, bliver du så hos den anden?
Jeg tror, det er tid til en større selvransagning. Måske skal du ud af dit nuværende forhold, før du overhovedet åbner snakken med din eks.
Hvad vil du? Det er tid til at kigge dybt. Det vil så absolut være mest fair.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Stadig sårbar efter ægteskab med narcissist
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?