Brev til Puk: Hvorfor er mine kolleger sådan?

Jeg vil gerne høre din mening. Jeg arbejder på et lille kontor, hvor vi er otte kvinder og to mænd. Kontoret er hjemhørende i en lejlighed midt i en stor by, og det er nogle rigtig hyggelige lokaler.

Jeg elsker at gøre lidt ekstra, så jeg kommer med blomster til vindueskarmene, bager boller til alle, sætter duftspray ind på toilettet, fylder op med bind og tamponer, sætter ofte lidt slik og knas frem om eftermiddagen. Mine kolleger er meget glade for alt det, jeg gør, men der er aldrig nogen, der siger "i næste uge er det min tur." De tilbyder sig aldrig til at gøre det, jeg gør.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Vi er ofre for de andres laster

Vil det være for meget at bede en af dem tage over?

Jeg ved jo godt, at jeg selv har startet det her, men jeg forstår ikke, hvorfor de bare tager imod og ikke selv byder ind. Nu kan jeg mærke, at glæden ved at hygge omkring dem er ved at forsvinde. De siger altid tak for boller og så videre, men jeg føler, de er begyndt at tage det for givet. Chefen gør heller ikke noget. Han er der i øvrigt sjældent.

Hvorfor er mine kolleger sådan?

Kontorhyggeren

Læs også: Brev til Puk: Finder det upassende, at min kollega går uden bh

Kære Kontorhyggeren

Dine kolleger gør det ikke, for det behøver de ikke – DU gør det jo. Du har vænnet dem til et meget højt serviceniveau, og nu er du kørt træt. Det kan jeg godt forstå, men du skriver også i din mail, at du elsker det, du gør.

Jeg tror, du udstråler overskud og glæde, når du gør det ekstra, du går og finder på. Den glæde ser de ingen grund til at tage fra dig. Du må give dem en grund til at byde ind. Jeg synes, det er dejligt, at du gider, men det virker som en urimelig ekstra udgift. Får du penge til blomster, duftspray, bind og tamponer? Det er jo noget, firmaet bør betale.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Skal jeg råbe op eller tage hurra-hatten på?

Jeg vil gætte på, at dine kolleger virkede mere taknemlige i begyndelsen og udtrykte måske mere deres begejstring, men nu er din ekstra service blevet noget, de er vant til.

Der er to muligheder, synes jeg. Den ene er, at du bare holder op med at gøre det, du plejer. På den måde vil de inden længe opdage, at alle de goder, de tog for givet, pludselig er væk. Den anden mulighed er, at du simpelthen spørger, om der er andre, der gider tage over, for nu er du lige kørt lidt træt.

Læs også: Puks brevkasse: Sexchikane? Chefen klappede mig bagi

Jeg tror, du har en høj stjerne hos dine kolleger, og jeg tror derfor, at du sagtens kan fortælle dem sandheden. Vi mennesker er jo forskellige, og det virker, som om du har et ekstra gear. Det er prisværdigt, men også forståeligt, at du ikke kan fortsætte på den måde.

Se at få åbnet munden, inden du bliver bitter. Bitterhed passer slet ikke til din personlighed. Bare ud med sproget. De kan godt lide dig alligevel.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Puks brevkasse: Er det os kvinder, der er dumme?