Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Vi har fået et problem i vores familie, som jeg gerne vil have nogen andres øjne på.
Min mand har en mindre håndværksvirksomhed. Vi har været gift i mange år og har to voksne børn, som er godt i vej, som man siger. Jeg har en yngre søster, som har været lidt uheldig med livet, hun er alene med en dreng, som har været ude i kriminalitet. Han fik kedelige kammerater i skolen, har lavet en masse dumme ting, også misbrug af hash, og endte med at få en fængselsstraf.
Læs også: Puks brevkasse: Min bror og min mand er blevet uvenner
Han er nu 23 år, er startet på erhvervsskole og er helt ude af kriminalitet og misbrug. Nu har han brug for en praktikplads, og min søster har spurgt, om min mand vil tage ham i praktik. Det vil min mand ikke under nogen omstændigheder.
For nogle år siden havde han ansat nevøen som arbejdsdreng, og da stjal han noget værktøj, som han solgte. Det var faktisk også med i den fængselsdom, han fik. Han har svært ved at finde en anden praktikplads i nærheden af, hvor vi bor, og min søster er nervøs, hvis han skal flytte langt væk.
Læs også: Fortvivlet kone til Puk: Min mand er arbejdsløs - og meget bitter
Vi har også en fætter, som har boet i udlandet, han er kommet tilbage og har taget min søsters dreng under sine vinger. Han har taget ham med til sport og gjort det, som en far plejer at gøre. Drengens egen far har aldrig taget sig af ham.
Nu har resten af familien vendt min mand og mig ryggen, og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af. Jeg synes også godt, min mand kunne tage vores nevø og hjælpe ham. Og nu aner jeg simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre.
Moster
Læs også: Brev til Puk: Dine råd er ofte lettere sagt end gjort
Jeg synes, der mangler en meget vigtig information i dit brev: Hvad vil nevøen selv? Vil han gerne i praktik hos din mand? Eller er I andre bare i gang med at ordne ting for ham? Så bliver han jo aldrig voksen og ansvarlig.
Hvis nevøen virkelig gerne vil i praktik, så strammer han slipset og stiller op på dørmåtten og beder om en samtale, hvor han forklarer din mand, hvorfor han skal satse og ansætte ham igen.
Din mand har brug for at se, at nevøen har lært lektien og er klar til at gå videre i livet som en klogere og mere erfaren ung mand. Det signal sender han ikke, hvis han ikke selv møder op, og så kan jeg godt forstå, at din mand er afvisende.
Læs også: Brev til Puk: Vi kan ikke holde min svoger ud
Altså, det er ikke din mand, der skal hjælpes til at forstå. Det er din nevø. Alle de kræfter, du og din søster bruger på at bekymre jer og lægge planer for knægten, de kræfter skal I bruge på at guide den unge mand, så han bliver selvstændig og får redskaber til at komme videre og vise verden, at han har lært og nu er klar til en chance til.
Alle kan komme galt af sted, men man kan kun lægge fortiden bag sig, hvis man tager et solidt tag i nakken på sig selv og ændrer kurs. Fortæl ham det, og hjælp ham med at forberede den samtale.
Held og lykke med nevøen.
Mange hilsner fra Puk
Læs også: Brev til Puk: Min søster forventer, at jeg hjælper vores mor med alt
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?