Brev til Puk: Min søster overskrider mine grænser igen og igen

Min søsters og mit forhold har fra barnsben været ret kompliceret, og nu har vi igen brudt kontakten. Hun blander sig i alt. Jeg orker ikke hendes råd og vejledning. Hun har ikke børn selv, men alligevel er hun meget klog på alt om, hvordan jeg skal sætte grænser for mine teenagere.

Vores seneste konflikt skyldes, at hun havde tilmeldt vores datter til en gruppe for unge med angst. Uden at spørge vores datter eller os forældre. Vores datter har særlige behov og har brug for tryghedsskabende voksne. Hun går til psykolog, så det var ikke en hensigtsmæssig beslutning fra min søsters side.

Læs også: Puks brevkasse: Min søster har meldt sig ud af familien

Hun glemmer at respektere mine og vores datters grænser. Og at lade være med at kommentere på alt som én, der er bedrevidende. Jeg har tre børn, som klarer sig godt, selv om vi selvfølgelig har konflikter som i enhver anden familie. Jeg er bare ekstremt rummelig og forstående som mor og har en meget anderledes måde at opdrage mine teenagere på end hende.

Når jeg har konfronteret hende, lukker hun for al kontakt med min mand, børnene og mig og frabeder sig at være medlem af familien.

Hun har aldrig anerkendt mig, men har hadet mig, fordi vores mor gav mig mere opmærksomhed, end hun fik. Jeg vil aldrig opdrage børn, som vores mor gjorde, og kan sagtens sætte mig i min søsters sted.

Læs også: Læser til Puk: Skal familien opløses efter en lussing?

Vi har begge lidt et massivt svigt, og jeg har været nødt til at arbejde med mig selv i årevis. Vores mor var psykisk syg, og jeg har i perioder stået alene med ansvaret, fra jeg var barn. Min søster flygtede bare væk hjemmefra, ville aldrig tale om forholdene. Hvis hun gjorde, blev hun fuldstændig hysterisk og smækkede med døre. Lyttede ikke, ville kun have ret. Hendes idéer, meninger, holdninger og råd er på grænsen til det manipulerende.

Hun bliver fornærmet og kan være ekstremt hård, hvis jeg ikke synes om det, hun foreslår. Jeg kan ikke være åben og ærlig, for hun bruger det mod mig over for mine børn, og de er trætte af, at min søster og jeg igen har konflikter.

Læs også: Brev til Puk: Kan jeg invitere min ene søster og ikke den anden?

Jeg orker ikke mere. Hvorfor kan hun ikke forstå, at vi ikke accepterer, at hun går over vores grænser, eller at det ikke er okay ikke at respektere mig, som jeg er? Hun kan være moster på alle mulige hyggelige og sjove måder, men ansvaret ligger hos os. Hun tager roller på sig, der ikke er hendes. Hun har endda bedt mine børn om ikke at kalde mig mor mere, men kalde mig ved navn. Hvorfor har hun det behov?

Jeg er ked af, at det er endt her, men ved ikke, om jeg skal blive ved med at kæmpe for noget, der aldrig bliver bedre. Orker ikke igen om en tid at etablere en form for kontakt for så at ende med, at det er slut igen. Men det føles som en sorg, hver gang hun trækker sig.

Den magtesløse

Læs også: Brev til Puk: Min søster forventer, at jeg hjælper vores mor med alt

Kære Den magtesløse

Jeg er ikke psykolog, men for mig lyder det, som om det er slidsomt for dig, fordi du har haft en rolle i familien som den, der lappede huller, bandt ender sammen og normaliserede situationen, når konflikterne opstod. Din søster derimod har haft rollen som den udadreagerende, der råbte og smækkede med dørene. De roller er I fortsat i. Hun overtræder grænser, og du forsøger at glatte ud.

Hvis du vil have et andet forhold og en anden rolle, må du ændre din tilgang til din søster. Det må du gøre alene, for hun vil ikke hjælpe dig. Hun har det ”fint” med at være den, der skaber ballade. Du må lave nogle spilleregler. Du må sige til hende, at hun er meget velkommen til at være en varm og kærlig moster, og hun er ønsket og elsket, hvis hun deltager på den måde, men overtræder hun grænser og regler, kan hun ikke være med. Jeg ved, du har sagt det til hende før, men denne gang skal du stå fast og trække en streg i sandet.

Læs også: Puks brevkasse: Vi vil ikke have hendes søster med på tur

Spørg, om hun kan mødes. Vælg en dag lidt ude i fremtiden, og kald den “dag nul”. Herfra begynder jeres nye relation, og herfra laver du reglerne. Forbered dig, så du ved, hvad du vil sige, og så gør du det klart for hende, at fra nu af er det nye tider. Hun er velkommen, hvis hun holder din regler, og ikke velkommen, hvis hun bryder dem. Dit arbejde er selv at overholde dine regler. Ikke falde tilbage og glatte ud. Ikke gøre det, du plejer, men holde fast i at bede din søster respektere dig. Stol på dig selv, når hun er manipulerende.

Jeg ved ikke, hvorfor din søster er, som hun er. Men jeres mor har været psykisk syg, så kan det tænkes, at din søster måske også har nogle psykiske udfordringer? Under alle omstændigheder skal du i hvert fald stå fast.

Læs også: Puks brevkasse: Maleriet minder mig om en rædselsfuld tid

Din sorg, når hun forsvinder, tror jeg også, bunder i, at du føler, du er mislykkedes med at løse situationen. Det kan fylde lige så meget som fraværet af din søster. Har du mulighed for at se en psykolog? Det ville være en god støtte for dig, for du har meget at se til. Fortsæt med at være en god og kærlig mor over for dine børn, og lad din søster fylde mindre. Jeg hepper på dig.

Mange varme hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Efter to år vil hun have sin hund tilbage