De vil ikke tale om min sorg

Jeg har et problem med min svigerinde og svoger, for da min samlever gennem mange år døde, ville de ikke tale om sorgen. Det er min samlevers storesøster og min svoger, og de vil stadig ikke tale med mig om, hvordan jeg har det.

Har du et godt råd til, hvad jeg gør?

Det gør mig ondt, at du har mistet, og det gør mig endnu mere ondt, at du står alene med sorgen.

Jeg ved ikke, hvad grunden er til, at din familie ikke vil tale om det, men for nogen er det desværre en strategi at gemme sorgen væk og aldrig nævne det tab, de har oplevet.

Måske har de brug for mere tid, og måske kan de aldrig kunne rumme den samtale, du ønsker dig.

Det kan også være, at din familie synes, det er svært at indlede den samtale, og at du skal starte den, og hvis du ikke allerede har forsøgt det, kan du give det et forsøg.

Så siger du: Jeg har sådan brug for at tale om det her. Er der en af jer, der vil tale med mig?

Folk er meget forskellige. Da mine forældre mistede en datter, talte de aldrig om det, selv om det var en sorg, der fyldte hele deres liv.

Er der andre i familien, som du kan tale med? Eller har du en god ven eller veninde, du kan fortælle om dine følelser?

Kan du måske formulere et brev til din afdøde samlever og fortælle, hvor svært det er at miste, og hvor meget han eller hun mangler i din hverdag i dag.

Det kan være en forløsning at skrive breve til mennesker, der ikke er her mere. Sætte ord på alt det, man tænker. Det behøver ikke være langt. Det kan sagtens være et kort brev som det, du har sendt til mig. Man kan også skrive mange små breve.

Det gælder om at få luft i systemet og få beskrevet sin sorg. Du må også gerne skrive flere gange til mig, og du kan sagtens være anonym.

Så mit råd til dig er, hvis du ikke kan få din svoger og svigerinde i tale: Luft dine tanker et andet sted. Det er vigtigt.

Jeg håber, du finder en forløsning. Det er svært at miste, og du er altid velkommen her i brevkassen.