Der er ikke meget fest for mig mere

For fire år siden mødte jeg min mand. Jeg er 52, han er 60 år. Ingen af os har hjemmeboende børn længere. Mit dilemma går på nytårsaften. Jeg ved godt, at der er længe til, men det vil være rart at få friske øjne på ”sagen” allerede nu. I ca. 40 år har min mand taget sig af en lettere udviklingshæmmet fætter, der bor på et bosted og er et par år yngre end min mand. Flere gange om året besøger han os, og det er noget, han ser meget frem til. Han ser et stort lys i min mand. Hidtil har jeg haft det fint med, at fætteren var her – både til nytår og i weekender.

Nytårsaften foregår hos os sammen med fætteren og min mands lillebror. Da min mand og jeg flyttede sammen, spurgte jeg ham, om nytårsaften kunne foregå anderledes, og jeg tolkede det dengang sådan, at det kunne vi godt finde en løsning på, hvis jeg havde lyst til at prøve noget andet. Jeg har i alle mine voksne år været vant til at fejre nytåret med venner, børn, lækker mad, musik og lidt dans. Det savner jeg nu, hvor jeg føler mig som et serviceorgan, der pynter op, køber ind, ordner sengetøj til de overnattende gæster, rydder op mm. Der er ikke meget fest for mig mere. Det er slet ikke hyggeligt længere.

Det er blevet en mandefest. Jeg sidder alene med tre mænd. Min mand siger, at han gerne vil hjælpe mig i køkkenet, men nytårsaften spiser vi smør-selv-rugbrød (koldt bord), godt nok med ekstra lækkert pålæg, fordi det er nytår. Det skal være den menu, fordi det er nemt at gå til og fra, når der skal skydes af, og der er ikke noget, som skal holdes varmt. Sådan har min mand altid haft det. Det forstår jeg jo godt – jeg synes bare, at det er enormt kedeligt netop til den aften, hvor alle andre holder fest. Og det er ikke meget, der kan hjælpes med i køkkenet.

Da det er koldt bord, er der også en hel del snaps og øl med – det stikker meget hurtigt af for mændene og bliver temmelig vådt. Det er tre gange gået så skævt, at jeg er blevet virkelig ked af det, og senest var det så slemt, at jeg var tæt på at smide håndklædet i ringen. Der blev drukket tæt, og det varede to dage, før min mand var sig selv igen. Her vil jeg tilføje, at jeg ikke er et afholdsmenneske. Jeg kan godt lide rødvin, drinks og shots.

Da jeg i december 2016 bragte mine ønsker op om en anden måde at fejre nytår på, sagde min mand, at jeg jo bare kunne tage på kro til lækker mad og dans, hvis det var det, jeg ville. Det blev ikke sagt i nogen ond mening, han kunne godt se, at det nok var temmelig ensomt for mig. Men jeg vil jo ikke til fest, dans og overnatning uden min mand. Jeg vil bare gerne holde nytår med ham – som ægtefolk.

Da vi for nogle år siden inviterede nogle af mine veninder med til nytårsaften for at ”blande” vores traditioner, meldte mine veninder desværre ud, at de ikke havde lyst til at fejre nytåret sammen med os. Man kan jo heller ikke forvente, at andre skal være åbne for forskelligheder, som vi selv er.

Nu sidder jeg så med udsigt til endnu en trist nytårsaften. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare acceptere tingene, som de er? Skal jeg opgive at fejre nytår med min mand og tage hjemmefra? Skal jeg prøve igen at foreslå at ”blande” vores traditioner og invitere nogle venner?

Skal vi holde nytår på min mands måde det ene år og efter mine ønsker det andet? Eller har du et forslag, som jeg ikke selv har tænkt på?

Jeg synes, du øjeblikkeligt skal gå i gang med at lede efter en sjov fest til nytåret 2018. Spørg dig selv, hvad du virkelig har lyst til.

Skal det være en fest ude i byen med flot tøj og festlige drinks? Skal det være en privat aften med dine veninder? Vil du måske rejse? Find ud af, hvad du længes allermest efter. Du skal overhovedet ikke sidde hjemme med tre fulde mænd og se dem blive mere og mere berusede, mens du ordner alt for dem.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil fejre nytår med din mand, men nu må vi tage ét skridt ad gangen. Det første, du gør, er at løsrive dig fra det årlige arrangement og lave noget, du selv synes, er sjovt. Så ser vi, hvordan det går. Måske vågner din mand op og længes efter at være sammen med dig nytårsaften.

Måske synes han, det er et super arrangement, at han kan sidde hjemme og drikke sig i hegnet over de kolde frikadeller, mens du laver noget andet. Vi kan ikke vide det, men du er nødt til at afprøve det. Du skal ikke vente på, at han af sig selv foreslår en ændring af nytårsaften. Det kommer ikke til at ske.

Derfor må du handle selv. Din mand er sikkert skøn, og det er dejligt, at han tager sig af sin fætter, men nu må du sætte foden i og tænke på, hvad du selv har lyst til.

På forhånd godt nytår og en stor krammer til dig. Den tror jeg, du har brug for.