Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Vores søn blev gift for fem år siden, og vi har fået to dejlige børnebørn på nu fire og ét år. Forholdet til vores svigerdatter har aldrig været særlig hjerteligt, vi har nærmest haft fornemmelsen af, at hun ikke rigtig gider os, og vi har slet ikke set så meget til det store barnebarn, som vi gerne ville. Samtidig ved vi, at de er hos hendes forældre tidligt og sent.
Læs også: Brev til Puk: Mormor er altid den foretrukne
Vi bor alle i samme by, og hun var på barsel med den lille i marts, da coronaen kom. Min mand er ikke helt rask, og vi blev jo frarådet at tage ud at handle selv. Nogle gange købte hun ind for os, men hun stillede altid bare varerne ude på trappen.
Nu er en del jo lidt mere normalt, men hun synes ikke, vi skal ses. De har været her nogle få gange i sommer, hvor vi kunne sidde i haven. Hun siger, det er af hensyn til os og vores helbred, og det er jo svært at argumentere imod.
Læs også: Fortvivlet farmor til Puk: Jeg mister kontakten til mine børnebørn
Jeg har prøvet at sige det til min søn, også det med at de kommer hos hendes forældre, men deres forklaring er, at hendes forældre er noget yngre end os.
Jeg føler altså, at hun har fundet en nem undskyldning for at slippe for os. Og nu hvor vinteren kommer, frygter jeg, at vi nærmest ikke skal ses. Jeg synes jo sagtens, vi kunne finde en måde at være sammen på, men ikke, hvis viljen ikke er til stede. Han er vores eneste barn, så jeg er rigtig ked af det. Har du et forslag til, hvad jeg kan gøre?
Farmor
Læs også: Puks brevkasse: Svigerdatteren gør sig uvenner med mange
Det er faktisk svært at vide, om de reelt ikke gider ses, eller om de i virkeligheden passer på jer. Hvorfor er forholdet til svigerdatteren anstrengt? Hvad er der sket, før coronaen kom? Ligger der nogle løse ender, der skal hæftes, og noget i jeres forhold, der skal repareres?
Måske skal du begynde med at bygge bro til din svigerdatter. Kan du ikke forsøge at finde ind til kernen i konflikten?
Jeg er selv ret direkte, og det ved jeg godt kan være svært for andre, men jeg ville spørge hende lige ud i en imødekommende tone om, hvordan I to kan komme hinanden nærmere. Hvis I kommer det, så kommer børnene også tættere på.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Vores søn smed os ud
Noget andet, I kan gøre, er at se børnene over facetime eller skype. I kan lave virtuelle møder, og der kan man jo faktisk læse historier og snakke rigtig længe uden at være i risiko for smitte. Det er en god måde at være i kontakt på. Men det er også lidt en lappeløsning. Den dur måske, så længe der er corona.
I dit tilfælde og i rigtig mange andre tilfælde, hvor der er konflikter mellem svigerfamilie og bedsteforældre, vil jeg anbefale, at man som førsteprioritet forsøger at rette op på forholdet til børnenes forældre. Gå direkte til sagen, og vær villig til at lytte og selv række ud.
Bedste hilsner fra Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?