Hvordan skal min søn møde min kæreste?

Jeg er 36 år og mødte for et års tid siden en fyr på 31 år, som jeg begyndte at se.

Jeg har altid været alene med min søn på snart ni år, og jeg har aldrig introduceret ham for en kæreste. Min søn har samvær med sin far – i en velfungerende otte/seks-ordning.

Jeg har stået alene ret tidligt i mit voksne liv. Siden jeg var teenager, har min mor været psykisk syg med angst og depression og fået stærk medicin.

Hun fik dengang ordineret benzodiazepiner, som betød, at hun blev afhængig af medicinen, hvilket påvirker hende kognitivt og funktionsmæssigt i dag. Min mor er syg og bor på plejehjem og er psykisk ikke i stand til at hjælpe mig, men jeg besøger hende ofte og handler lidt ind til hende.

Min far døde pludseligt af kræft, da jeg var 27 år og lige var blevet mor. Det tog hårdt på alle i familien. Jeg har også en søster, men hun hjælper kun i begrænset omfang min mor.

Ved at tage ansvar for familien og min søn har der ikke været overskud til at møde en ny – og nu tilbage til ham: Vi sås ret fast i vinter, men jeg afsluttede det i december.

Han havde alverdens tid og overskud, hvilket jeg ikke havde på samme måde. Han ønskede mere kontakt end kun hver anden uge, hvilket jeg havde svært ved, selv om jeg havde lyst.

Han havde lidt svært ved at sætte sig ind i, at mit overskud efter at være alene-forælder, arbejde, have en syg mor og alt andet er lavt.

På en måde er han meget “grøn” i forhold til forhold og har f.eks. først nu købt sin første lejlighed og er ved rigtigt at flytte hjemmefra.

Jeg føler en gang imellem, at jeg har levet et helt liv med udfordringer. Det kan man mærke, han ikke rigtig kender til. Men når det er sagt, er jeg tiltrukket af ham.

Han er meget sød ved mig, og jeg kan mærke, han gerne vil mig. Og denne gang har jeg været ærlig og sagt, at jeg ikke har det samme overskud som han, men ønsker, at vi kan have kontakt telefonisk, når jeg har min dreng.

Jeg er dog også kommet dertil, at jeg tror, det ville være godt for mig at lukke ham mere ind i mit liv, og det er ikke særlig ofte, jeg møder en, som egentlig har styr på sit liv med arbejde og den slags, og jeg er ikke i tvivl om, at han kan lide mig.

Men hvordan introducerer jeg ham for min søn? Skal vi lave en aktivitet sammen første gang?

Jeg passer meget på omkring partnere og min søn, men omvendt har jeg også været alene i mange år nu og synes, at sønnen er ved at være stor nok til at forstå, at mor har en kæreste.

Min dreng har aldrig set mig holde i hånd eller få et kram af en kæreste, så det vil være meget nyt for ham.

Jeg håber, du har nogle gode råd.

Når jeg læser dit brev, føler jeg en omsorg for dig. Du har vel nok gjort det godt. Du har delt dig selv i bittesmå bidder, så der var nok til alle, der havde brug for dig.

Du har været her, der og alle vegne og hjulpet og båret, hvor der var behov. Det glæder mig, at du nu begynder at tænke på dit eget liv.

Hvis det er en god mand, du har fundet, så luk kærligheden ind. Lad nogen elske dig og drage omsorg for dig, som du har gjort for dem, du kender.

Med hensyn til introduktionen af en ny kæreste, så husk, at børn (og dette er sagt med et smil) har et meget skarpt røntgensyn, de gennemskuer os langt bedre, end vi tror, så han lurer sikkert temmelig hurtigt, at der er mere på spil end bare et venskab.

Men start alligevel med at fortælle din søn, at han skal møde en god ven, og lav så noget hyggeligt og aktivt sammen første gang og sikkert også anden og tredje gang.

En dreng på ni år vil nok finde det lidt svært at skulle sidde stille og bare lære en fremmed mand at kende over en frokost eller en middag. Jeg ville faktisk også undgå kys, holde i hånden og så videre, til din søn selv har luret, hvad der foregår.

Når han har gjort det, så svar på det, han spørger om: ”Mor, kan du lide ham? Ja, det kan jeg. Er I kærester? Nej, ikke endnu, men jeg kan også godt lide ham.” Lyt til det, din søn spørger om, og lad være med at gøre det dramatisk. Lad det være let og lyst, og sørg for at have det skægt sammen.

Når børn bliver sat på en stol og hører ”der er noget, du skal have at vide”, så breder panikken sig. Det, du oplever her, med en spirende forelskelse er en god ting. Kærlighed er en god ting. En glad mor er en god ting.

Du har løst og overskuet så mange udfordringer i dit liv, så det her skal du nok klare, og jeg er stensikker på, at du navigerer meget fornuftigt som mor, selv om du får en kæreste.

Hop ud i noget, der gør dig glad. Det må du gerne.