Jeg er gift med en egoist

Mænd fra 1950'erne og tidligere har den indstilling, at stort set alt, der skal gøres i hjemmet, er en kvindes job. Jeg er selv gift med en mand, som ikke vil rettes på og ikke vil hjælpe til, hvis ikke det passer ham. Han siger altid: ”Det kan du selv gøre.”

Du kan tro, at jeg er nedslidt, og jeg ville ønske, at nogen kunne fortælle ham, at vi er i 2017. Han tager ikke tørrestativet ind, hvis det regner, det er jo mig, der har sat det ud. Han sætter sig bare ved bordet og venter på, at maden bliver serveret. Morgen, middag og aften.

Jeg tror, vi er mange, der lever sådan. Men jeg tror også, at man på et tidspunkt må sige fra og bede ham om at finde en anden, der kan gøre alt det for ham. Jeg får ingenting. Kun den løn, jeg tjener ved at gå på arbejde. Min mand siger, at han har arbejdet det, han skal.

Det letteste ville jo være, hvis vi bare kunne give mændene hele skylden. Jeg synes så langt fra, at det er i orden at behandle sin hustru på den måde, som din mand har behandlet dig, men du har nok desværre gjort det lidt for let for ham at blive ved med at være en doven og ubehøvlet slambert. Kvinder har det med at bide ting i sig og så bare pukle derudaf og blive ulykkelige og nedslidte i stilhed.

Mange kvinder − min mormor, min farmor og min mor inklusive − levede side om side med en mand, der gav anledning til store bekymringer, uden at gøre så meget andet end at blive ked af det. Du ville ønske, at nogen ville fortælle ham, at vi lever i 2017, men den information behøver han jo ikke, når han stadig får lov til at leve, som om det var gamle dage.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er nedslidt, og du må ikke modtage mit svar, som om jeg skælder dig ud. Men din mand ændrer sig ikke, så hvis du vil lave om på situationen, er du nødt til selv at ændre mønster. Enten skal du forlade ham, eller også skal du skrue gevaldigt ned for serviceniveauet.

Lige nu ordner du alt, og så har han ikke noget problem. Hans problemer begynder først, hvis du ikke længere gør, som du plejer. Det kunne være en mulighed for at få ham til at tænke sig lidt bedre om. Jeg fornemmer dog, at du ikke har det store overskud, og hvis du beslutter at forlade ham, så lov mig, at du lægger en fornuftig plan. Forbered dig godt, så du ved præcis, hvad du skal gøre, hvis du en dag tager dit gode tøj og går. Tænk det hele igennem med økonomi og praktik, så intet kommer bag på dig.

Her og nu vil jeg sende dig et stort knus. Du har slidt godt i det gennem mange år, og du fortjener omsorg og venlighed. Jeg håber, fremtiden vil blive god.