Kære Puk
De vil ikke tale om min sorg
En af mine tætteste veninder skal giftes, og det er helt fantastisk!! Men jeg har yderst svært ved at glæde mig på hendes vegne og føler ikke, jeg udstråler den venindeglæde “man skal”. Og her kommer hvorfor:
Hun blev forlovet med sin kæreste, mens jeg stadig var sammen med min (daværende) kæreste. Vores forhold så meget ens ud, da begge par havde været sammen i lang tid. Hun og jeg har kendt hinanden i mange år, og parmæssigt har vi også lavet enormt meget sammen. Jeg vidste godt, at han snart ville fri til hende, og det gjorde han så – og næsten omkring samme tid slog min eks og jeg op.
Læs også: Trist kvinde til Puk: Føler ingen glæde mere
Jeg ved ikke, om jeg føler, hun får det, jeg ikke får, og på en måde forstår jeg ikke min egen reaktion på det. Hvad kan jeg gøre for at glæde mig mere på hendes vegne? Jeg føler mig jo egentlig glad nok på hendes vegne, men ikke oprigtigt helt inde fra maven, hvor man bare kan mærke det. Det, jeg frygter allermest, er, at jeg endnu ikke kan føle mig oprigtig glad på hendes vegne, når det kommer til bryllupsdagen her til december.
Hvorfor føler jeg sådan her?
Den fortvivlede 27-årige
Læs også: Puks brevkasse: Vil gerne finde kærligheden
Du sørger. Du er ked af dit forliste forhold. Det er helt okay. Gå ind i din sorg. Gå ind i den følelse af forladthed og skuffelse, du står i, og anerkend, at du er ked af det. Det er svært at gå fra hinanden. Det tager tid at komme sig.
Når du ser på din veninde, der skal giftes, skal du se det som en bekræftelse på, at kærligheden findes. Den kommer også til dig igen. Du skal opleve din venindes bryllup, og du skal dele den store dag med hende, men du skal give dig selv lov til at have din egen sorg med dig. Det er helt okay, at du ikke hopper jublende rundt. Men det er vigtigt for jeres venskab, at du deltager, og det kan du også sagtens.
Læs også: Brev til Puk: Bekymret for det ægteskab, min veninde er på vej ind i
Så snart du har givet dig selv lov til at føle sorg over dit eget forliste forhold og ikke prøver at tvinge dig selv til at være vanvittig lykkelig på hendes vegne, så vil det tage lidt af presset fra dine skuldre. I er to forskellige steder i livet. Sådan er det. Din store dag kommer også. Kærligheden venter, og den dag vil du glædes over at have din veninde ved din side. Du kan godt og det skal nok gå.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Brev til Puk: Nu er det mig, der får al opmærksomheden