Jeg er en 67-årig mand, der har været gift med min hustru i over 40 år. Vi er begge færdige på arbejdsmarkedet, min kone er ældre end jeg og har derfor været pensionist i lidt længere tid end jeg.
I den tid, hvor jeg stadig var i arbejde, har hun fået nye vaner og fundet på ting at gøre, mens jeg har været væk. Det er jo fint, og jeg beundrer hende for ikke at gå i stå og fortsat engagere sig, men nu føler jeg mig helt udenfor.
En af hendes store passioner er haven, og hvis jeg ikke ved, hvor hun er, kan jeg bare kigge ud i et af bedene. Dér ligger hun sikkert med rumpen i vejret og er lykkelig med jord over det hele. Jeg synes også, planter er fine, men hun prioriterer havearbejde frem for sin mand.
Jeg har egentlig en fornemmelse af, at hun kommer til at læse dette indlæg, for hun holder Familie Journal, og måske kan hun genkende sig selv. Hvis hun kan, vil jeg bare sige ”Hej kone, jeg savner dig”.
Din mand
Det var snedigt. Det skal du have. Jeg håber, fruen læser med.
Hvis jeg skal komme med et godt råd til dig, så hop ud i haven og få hende til at fortælle om det store arbejde, hun laver. Når du så er mættet af havearbejde, må du op på lakridserne og invitere på date. Du skal tilbyde noget hyggeligt og markere, at du er hjemme igen og har brug for hende.
Det er i øvrigt en stor omvæltning at gå på pension, og det skal din kone hjælpe dig med at navigere i. Så hvis hun læser med her, så må det gode råd være at være ekstra opmærksom på manden de næste måneder, indtil han lander i det nye liv.
Jeg håber, I finder hinanden i jordbærbedet og får opfundet dejlige ting, I kan nyde sammen i jeres nye fælles liv uden for hamsterhjulet. Jeg kan godt lide jer, det kan jeg mærke.
Varme hilsner fra Puk