Puks brevkasse: Min kæreste prioriterer mig ikke

Min kæreste og jeg har været kærester i knap fem måneder, så alt er ret nyt, og det var nu, at vi skulle bruge en masse tid sammen og mærke den helt store forelskelse, for den er der et sted.

Læs også: Brev til Puk: Jeg føler mig fravalgt af min kæreste

Der er dog lige det, at han bor i Jylland og jeg på Sjælland, hvilket selvfølgelig gør, at vi ikke kan ses så ofte. Han har haft en meget travl periode på jobbet, og jeg er for tiden hjemsendt på grund af corona.

De seneste syv uger har vi ikke set hinanden, og jeg føler, at han ikke vil prioritere at se mig i weekenderne. Hvilket har gjort det ekstra svært, når han har travlt i hverdagene.

Jeg er mega frustreret. Jeg bliver ked af det over tanken om, at det her måske ikke holder, og jeg håber inderligt ikke, at vi er nødt til at afslutte vores forhold.

Jeg har nævnt for ham, at vi jo må ses i weekenderne, og han giver mig ret, men intet sker. Jeg er også træt af, at jeg ofte skal spørge ham om, hvornår vi kan ses.

Hjælp mig, hvordan skal jeg tackle det her?

En frustreret forelsket tøs

Læs også: Brev til Puk: Hans venner kan ikke lide mig

Kære En frustreret og forelsket tøs

Du er nok nødt til at se i øjnene, at der er en risiko for, at det forhold ikke holder. Du er i hvert fald nødt til at tænke tanken til ende. Når man kun har været sammen i fem måneder, og der allerede er så store problemer, så synes jeg, du skal være meget realistisk og forberede dig på, at jagten på prinsen på den hvide hest måske fortsætter lidt endnu. Det er ikke sikkert, du har fundet den rigtige.

Det er ikke sådan, at når bare man kommer i et fast forhold, så ændrer alt sig. De karaktertræk, vaner og behov, vi har som personer, dem trækker vi med ind i vores forhold, og drømmen, om at vores partner ændrer sig fuldstændigt, hvis man flytter sammen eller ses mere, den er lidt urealistisk. Min erfaring er, at det aldrig ændrer sig synderligt. Man skal kunne lide hele pakken, med fejl og mangler.

Læs også: Puks brevkasse: Vil gerne finde kærligheden

Hvis du alligevel vil kæmpe for ham, så begynd med at give ham den kolde skulder. Du har allerede prøvet at hive i ham, det hjælper ikke, derfor skal du gøre noget andet. Lad være med at ringe og lad være med at spørge om, hvornår I skal ses. Se hvad der sker. Så får du måske en fornemmelse af, hvor meget han vil dig.

Og i mellemtiden forsøger du at kigge forbi forelskelsen og se 10 år frem i tiden og prøver at forestille dig en mand, der stadig har de træk, han har nu. En travl mand, der ikke reagerer på dine behov. Er du så sikker på, det er ham, du vil have? Nogle gange er det kampen, vi forelsker os i, eller afvisningen, der ikke er til at bære, men tving dig selv til at være realistisk og se på, om han virkelig er den, du vil dele livet med.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Hvad laver han mon så længe på toilettet?