Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Nu er det så min tur til at bede om at få et råd med på vejen, da jeg kan mærke en voksende angst for terror, vold og kriminalitet, som jeg har svært ved at tackle. Jeg har altid haft en tendens til at bekymre mig og tage sorgerne på forskud, men efter jeg blev mor for to år siden, er det blevet endnu værre. Det var meget overvældende for mig at blive mor og resulterede i en mindre fødselsdepression. Jeg havde samtaler med både læge og psykolog og fik det stille og roligt bedre.
Læs også: Puks brevkasse: Min familie vil have mig med i sommerhus, men...
Men nu er bekymringerne og tankemylderet vendt tilbage, og jeg bliver mere og mere bange. Man hører ikke om andet end terror og vold i medierne, og det forstærker min angst for, at der skal ske os noget, og det er begyndt at påvirke min søvn og livskvalitet. Jeg elsker min dreng overalt på jorden, han er et ønskebarn, men fordi jeg synes, der er så megen ondskab i verden, har jeg flere gange tænkt, om det var forkert at sætte ham i verden.
Jeg kommer selv fra en familie med masser af kærlighed og omsorg og har ikke været udsat for noget kriminelt, så jeg er uforstående overfor, hvordan nogen kan finde på at gøre andre ondt.
Har du et godt råd til, hvordan jeg kan tackle det og affinde mig med, at der sker grimme ting i verden, uden at det påvirker hverdagen for meget?
Den bange
Læs også: Brev til Puk: Jeg er bange og tør ikke at gå ud
For nylig interviewede jeg tidligere drabschef Jens Møller, der var chef under terrorsagen i Krudttønden og ubådssagen. Han var i Go’ morgen Danmark sammen med sin datter og sit barnebarn på tre uger.
Jeg spurgte Jens Møller, hvordan han havde det med, at hans lille nyfødte øjesten skulle vokse op i en verden, hvor han har set så megen ondskab. Han har været i politiet i en menneskealder og har set alt muligt. Men ved du, hvad han svarede? Han sagde, at han var helt tryg. Helt tryg. Efter hans overbevisning skal man som almindelig borger ikke frygte noget som helst. Kriminaliteten i dag er lav, og vores samfund er trygt at færdes i. Det var hans ord, og han ved trods alt en del om det.
Læs også: Puks brevkasse: 11-årig pige tror, at jorden går under
Man bliver sårbar og mere bekymret, når man bliver mor. Det er jeg sikker på, alle kender. Også jeg. Jeg er langt mere bekymret, efter jeg er blevet mor.
Men du skal holde op med at se så mange nyheder. Det nytter ikke noget. Dine sanser og din angst bliver vakt, hver gang du ser indslag i medierne. Se nyheder én gang om dagen, og hold dig fra resten. Det vigtige skal nok komme frem til dig, alt det andet kan du undvære.
Hvis din angst bliver ved med at plage dig, synes jeg, du skal tage en omgang mere hos en psykolog. Din historie taget i betragtning skal du lige hive i nødbremsen og få noget hjælp, når tankemylderet løber af med dig. Du kan få nogle redskaber, så du kan skyde tankerne væk. Godt, du skriver til mig, men du skal lige gå skridtet videre og ringe til din læge.
Læs også: Brev til Puk: Hvordan overvinder jeg angsten for angsten?
Jeg har før anbefalet en fin lille bog, der hedder “At leve et liv, ikke vinde en krig”, skrevet at Anna Kåver. Jeg synes, den er meget brugbar. Slutteligt vil jeg sige, at arbejdet ligger hos dig. Det er dig, der skal være fast besluttet på at vende dine tanker. De tanker skal styres. Ikke slippe af sted som vilde heste. Det kræver træning. Men du kan lære det. Nyd din søn. Flyt dit fokus. Tag kampen op. Jeg ønsker dig held og lykke. Din søn har brug for dig. Din energi skal ikke bruges på katastrofer, der måske aldrig rammer.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Brev til Puk Elgård: Nyheder om terror gør mig angst
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?