Puks brevkasse: Op på cyklen igen

Bare en kommentar til Den nedslåede (FJ 11), der ikke kunne komme i gang med sin kondicykel.

Jeg har haft tre kondicykler, før det lykkedes mig. Og jeg startede netop med 10 minutter en-to gange om ugen. Roste mig selv. Humor og selvironi er godt. Nu cykler jeg minimum 20 minutter hver dag, gerne mere. Jeg læser krimier og ugeblade imens – det hjælper.

Det samme mønster, da jeg begyndte med at gå. Først tre kilometer om dagen, stor ros. Nu går jeg 10-15 kilometer om dagen og kan ikke undvære det.

Skridttæller kan anbefales, også til kondicyklen. Der går sport i det.

Men hvis man ikke gider cyklen, er der måske noget andet, man kan lave: holdsport, gymnastik, svømning, gåture eller cykl sammen med en veninde. En på motionscyklen, den anden laver gymnastik imens, og I får snakket. Ikke slå sig selv oven i hovedet, ros i stedet for, find det positive ved situationen.

J.

Kære J.

Nå, jeg snupper en ferie på Bahamas, (gid jeg gjorde), så overtager du brevkassen imens, for vi er helt på bølgelængde, når det kommer til pisk eller gulerod. Opmuntring, ros og hep virker bare langt bedre end selvbebrejdelse og en stor hammer i knolden. Man skal sætte sig små mål, så man oplever succes, og derfra kan man udvide ambitionerne.

Det er flot, du er kommet i gang. Man skal lige over den hurdle at få taget hul på en sundere livsstil, og så sker det faktisk, (ikke altid) men ret ofte, at man slet ikke kan undvære sund mad og motion.

Men vi kender alle sammen det med,at det er megasvært at komme ud af starthullerne.

Jeg prøvede lige, om jeg kunne finde en statistik over, hvor mange motionsmaskiner der står ubrugte og gemt i skabe rundt omkring. Det kunne jeg ikke, men jeg er sikker på, det er virkelig mange. Vi må se om din fortælling giver blod på tanden. Jeg fik faktisk lyst til at løbe en tur.

Mange hilsner fra Puk.