Puks brevkasse: Svigerdatteren gør sig uvenner med mange

Vi er et ældre ægtepar, som skal være sammen med vores datter, svigersøn og deres tre børn samt vores søn, svigerdatter, deres to børn og vores søns datter på 19 år fra et tidligere forhold. Det plejer at være meget hyggeligt, men desværre er vores svigerdatter og vores søns datter for et par måneder siden blevet uvenner. Vores svigerdatter tog fat i vores barnebarn og skældte hende ud for noget, som hun overhovedet ikke havde noget med at gøre, i overværelse af hele familien og også mange fremmede mennesker.

”Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over,” sagde vores barnebarn, som blev meget ked af det. Hun er en meget stille og rolig pige, hvorimod vores svigerdatter har et til tider voldsomt temperament og gør sig uvenner med mange, også sin egen familie. Det gik også ud over os for flere år siden.

Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg nu være mægler

Vores svigerdatter skrev til vores barnebarn og undskyldte, og nu skulle hun nok prøve at holde sig væk, når hun kom på besøg. Vores barnebarn tog så derned på weekend, inden hun skulle på en længere ferie, men vores svigerdatter talte overhovedet ikke til hende og holdt sig meget væk. Hverken farvel eller god ferie. Barnligt, synes vi! Vores søn og hans datter hyggede, så godt de nu kunne. Som vores søn siger: Hans børn er hans et og alt.

Vores datter er efterhånden også involveret. Det er der, vores barnebarn og jeg læsser af. Vi er så kede af det og vil virkelig gerne kunne have dem alle her uden ufred. Der er først og fremmest børnene (og os to gamle) at tænke på. Hvad gør vi, Puk?

Bedste

Læs også: Brev til Puk Elgård: Svigerdatteren er blevet så grådig

Kære Bedste.

Jeg forstår din sorg og uro. Splid og udfordringer i familien er svært.

Selvfølgelig skal din svigerdatter ikke råbe ad dit barnebarn. Men jeg vil prøve at udvide dit perspektiv og se, om det måske kan hjælpe jer til at få et bedre fællesskab i familien.

Jeg er selv bonus-/papmor til tre børn, og jeg tror, det er en af de sværeste opgaver, jeg har stået med. Det var en meget stor indgriben i mit liv, da jeg mødte Lothar og skulle i gang med at lære hans børn at kende. Jeg havde svært ved at finde min rolle. Skulle jeg opdrage på dem? Skulle jeg putte dem? Skulle jeg tage initiativ til at tage dem med på udflugter, eller skulle jeg afvente og se, hvad Lothar fandt på? Ville de have min omsorg? Jeg var usikker på de opgaver, der fulgte med. Samtidig ville børnene ikke have så meget med mig at gøre, som jeg egentlig ønskede. Det er jo klart. Jeg var fremmed, og de skulle lære mig at kende. Jeg havde hørt meget om dem, før jeg mødte dem, men jeg var derimod en helt ny voksen i deres liv, og selvfølgelig skulle de se mig an. Hvem var jeg, og hvad ville jeg dem? Jeg fejlede mange gange, før vi fandt fælles fodslag.

Læs også: Puks brevkasse: Mormor er altid den foretrukne

Jeg skriver det til dig, fordi du måske kan bruge et indblik i sagen set fra en bonus-/papmors perspektiv. Jeg kender jo ikke din svigerdatter, og jeg ved ikke, om hun er sød, men jeg kan fortælle dig, at hun er på en stor opgave, og noget siger mig, at hun er usikker.

Kan du overhovedet finde plads i dit hjerte til at spørge til hende? Tale med hende om, hvordan hun synes, det er at komme ind i dit store barnebarns liv.

Det er klart, at hun skal forstå, at hun ikke må hive i nogen som helst børns arme og skælde dem ud. Det kan vi slet ikke blive uenige om, men vil du have mulighed for at tage en stille samtale med hende om, hvordan hun synes, udfordringen med børnene går?

Jeg tror, det ville kunne lette stemningen. Det er mit bedste råd i denne situation.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Puks brevkasse: Hvordan hjælper jeg min bror og min demente mor?