Puks brevkasse: Vi er utrygge ved datterens kæreste

Vi er forældre til en pige på 23, som har haft en svær opvækst. Hun er ordblind og blev mobbet i skolen og havde svært ved at finde venner. Nu har hun heldigvis fået et arbejde, hun trives rigtig godt med, og også et par tætte veninder.

Hun har haft et par kærester, som ikke har været så gode for hende, den sidste var faktisk voldelig. Nu har hun dog fundet en ny, som hun er helt forblændet af, men vi har det ikke ret godt med ham. Han er sådan en lidt smart-i-en-fart type.

Hans bror har et autoværksted og handler med brugte biler, og det er han med i, samtidig med at han også sælger reservedele og andet på nettet. Vi ved, at broren har siddet i fængsel for bedrageri og dokumentfalsk.

Selvfølgelig kan vi ikke sige, at datterens kæreste er kriminel, men han har i hvert fald et meget afslappet forhold til moms, skat og den slags. Hans økonomi er meget dårlig, så nu er det meningen, da han skal flytte ind i vores datters lejlighed.

I øvrigt har han to børn fra tidligere forhold, og den ene af dem ser han slet ikke. Den anden kommer cirka en gang om måneden. Han svigter tit aftaler med vores datter, og det gør hende selvfølgelig ked af det. Men bortset fra det kan hun ikke se, at han har nogen fejl.

Hun er en voksen pige, men desværre meget naiv og godtroende, og vi vil så nødig, at hun skal blive såret.

Skal vi blande os helt udenom, eller hvad kan du foreslå os at gøre?

(Høne)mor

Kære (Høne)mor

Jeg kan da godt forstå, du er bekymret. Man er altid optaget af sine børns ve og vel. Også selv om det egentlig går godt nok.

Børnenes liv og beslutninger fylder altid. Desværre er vi også nødt til at acceptere, at de indimellem træffer beslutninger, vi ikke er enige i. Det bedste, vi kan gøre, er at forberede dem på at tackle de situationer, de eventuelt havner i.

Jeg skal ikke kunne sige, om din datters kæreste er en god fyr, men jeg synes, du skal lære hende om økonomi og grænser. Fortæl hende, hvordan man holder øje med, om økonomien løber løbsk. Lær hende, at alle regninger skal betales, før man bruger penge. Få hende til at holde øje med konti og bevægelser i banken, så hun selv har overblik.

Fortæl hende, at du altid er der. Hun kan komme til dig, hvis hun får behov for hjælp eller tryghed. Og sig så til hende, at hun gerne må mærke efter, om hun føler sig svigtet, og hvis hun føler sig svigtet, må hun gerne sige fra. Det kan tage noget tid at lære.

Og vigtigst af alt: Bliv i hendes liv uden at dømme det. Spørg ind. Sørg for, at I har samtaler, der ikke kun drejer sig om konflikter eller din mening om hendes valg. Vi kan kun være der som sikkerhedsnet, men det er til gengæld også meget vigtigt. Du må lægge mærke til, om tingene skrider, og så må I tage den derfra.

Ingen slipper for erfaringer og knubs, og vores børn må selv ud og finde deres egen vej.

Kærlig hilsen Puk