Velkommen til brevkassen

Jeg synes lige, det er på sin plads at hilse nye læsere velkommen. Jeg ved, I er mange meget trofaste læsere, der har holdt Familie Journal gennem mange, mange år, og I ved allerede, hvordan brevkassen fungerer, men jeg ved også, at der er kommet nye til, og derfor vil jeg lige forklare lidt om siderne her.

I brevkassen er man velkommen med stort og småt. Vi holder en god tone og respekterer hinanden. Her er plads til humor, men også til store sorger, stridigheder og dilemmaer. Jeg svarer så godt, jeg kan – og ud fra eget hjerte og overbevisning. Jeg er ikke faguddannet psykolog, terapeut eller læge, så svarene er fra menneske til menneske. Fra mig til jer – og jeg opfordrer altid til, at man søger professionel hjælp, hvis man har behov.

Når man sender et brev til mig, kan der godt gå lidt tid, før man har svar. Man kan både sende papirbreve og mails. Begge dele bliver læst af mig, og man kan godt være anonym i bladet.

Når jeg har læst jeres breve, svarer jeg og sender videre til en redaktør, der ”pakker” brevkassen, så det passer med emner og den plads, brevkassen har til rådighed. Jeg kan sommetider korte/redigere lidt i jeres indlæg. Herefter kommer jeres spørgsmål og mine svar til vores dygtige illustrator.

I dag er vi jo vant til, at alting og særligt kommunikation går stærkt. Skriver man noget på de sociale medier, kan man få en reaktion med det samme, men her i bladet er det lidt anderledes. Tingene sættes op, redigeres, trykkes og derefter kommer bladet ud til alle jer.

Jeg kan godt lide den grundighed og det store holdarbejde, der ligger i at få bladet trykt. Jeg takker for jeres tålmodighed, og for at vi kan have denne kontakt i vores ellers så fortravlede verden. Jeg er imponeret over, at der er beskeder fra jer hver gang, jeg åbner min mail. Fortsæt endelig. Så varmt velkommen til nye læsere. Jeg glæder mig til at høre fra både jer, der lige er hoppe ombord, og fra alle jer, der har været med længe.

Varme hilsner fra Puk