Vores liv er fyldt med små-diskussioner

Min kæreste og jeg på 29 og 27 år har i år været sammen i 10 år. Vi er meget glade for hinanden og ser det ofte som vores styrke, at de år, vi har delt med hinanden, har gjort os til voksne sammen.

Om det følgende så er bagsiden af medaljen, ved jeg ikke, men det nager mig virkelig sådan, at jeg føler, at vi nu 10 år efter er et sted, hvor vi meget ofte ender i diskussioner om meget ligegyldige småting og ikke mindst om retten til at have ret.

Det er efterhånden blevet et træk ved vores forhold, som, især jeg, virkelig ikke bryder mig om.

Vi har aldrig været et par, der for alvor skændes. Det har jeg med årene lært at værdsætte. Min kæreste er bare ikke rigtigt typen, man skændes med, selv om et godt skænderi i min optik nogle gange kan være forløsende.

At vi så i stedet ender med de her meningsløse diskussioner om, hvem der sagde hvad, hvornår og hvordan har jeg virkelig svært ved at affinde mig med. Jeg pointerer det ofte midt i diskussionen, både for at få diskussionen lukket ned, men også fordi jeg pludselig formår at se os udefra og se, hvor latterligt det er.

Alligevel ender vi få minutter senere samme sted, og vi er lige gode om det.

Er det bare sådan, det er efter 10 års parforhold, eller er det et mønster, man kan bryde?

Jeg håber, du har et par gode råd til os.

Jeg tror desværre, jeg må sige, at det bare er sådan, det er. I mange tilfælde i hvert fald.

Jeg tror, I keder jer. I trænger til at opleve noget helt andet sammen. En oplevelse, hvor I skal vise nye sider af jer selv. Hvis økonomien tillader det, kunne I bestille en tur med fysisk udfoldelse, hvor I bestiger et bjerg eller vandrer i uvant terræn. Hvis ikke I kan finde de penge, den slags ture er jo dyre, så meld jer på et kursus herhjemme.

Jeg har et vennepar, der har kendt hinanden i over 20 år og som var havnet lidt samme sted som jer. De har nu meldt sig til tango en gang om ugen – og halløj, hvor har det ændret mange ting i deres ægteskab.

Voksenlivet er fyldt med rutiner, og dem kløjes man let i. Efter 10 år sammen har I helt sikkert brug for at finde nye sider hos hinanden. I må tale om, hvad der kunne være bedst for jer. Er det madlavning, en fælles sport, eller noget helt tredje? En ting er sikkert, I skal ud af den trygge og lidt kedelige rutine og opleve noget helt andet sammen.

Held og lykke – og for resten, godt klaret med de 10 år. Det er slet ikke let.