Kan min mand få nødkald?

For fem år siden fik min mand desværre konstateret sygdommen Parkinsons, og det går ned ad bakke med ham. Ud over at han går dårligt og har svært ved mange ting, er han også blevet mere glemsom og forvirret.

Jeg klarer alt det huslige og hjælper ham med bl.a. med at gå i bad og tage tøj på. Det er fint nok. Men to gange om ugen er jeg frivillig i en café, og det giver mig et dejligt pusterum fra det derhjemme. Min mand er dog blevet utryg ved at være alene, fordi han er bange for at falde, og der ikke er nogen til at hjælpe ham op. Derfor har vi søgt kommunen om et nødkald, men de har givet os mundtligt afslag, fordi han kan bruge sin mobiltelefon.

Må de godt det? Jeg synes ikke, det er ret meget at bede om, så jeg er virkelig skuffet over vores kommune.

Jeg håber, du kan hjælpe.

Jeg forstår godt din skuffelse over kommunen, og jeg er enig med dig i, at det ikke er meget, I beder om. Jeg ved dog desværre også, at det er en generel tendens, at det er blevet sværere at få bevilget et nødkald med nøjagtig den begrundelse, du beskriver.

I skal bede om at få en formel afgørelse på jeres ansøgning, så kommunen forholder sig helt konkret til, om mobiltelefonløsningen virker for din mand. Kombinationen af nedsat finmotorik og øget glemsomhed kan godt betyde, at man anerkender, at det er en dårlig løsning.

Jeg synes også, at det lyder som om, kommunen mangler at tage stilling til, om I har behov for andre former for hjælp – herunder om du skal tilbydes aflastning. Du påtager dig en stor plejeopgave i dagligdagen, og ifølge serviceloven kan du få mulighed for at fastholde dit engagement i caféen ved, at kommunen sørger for, at der er nogle andre, som tager sig af din mand imens. Hvis kommunen ikke selv kommer ind på denne mulighed, skal I bede dem om at gøre det.