
Socialt Set
Manglende uddannelseshjælp til kommende studerende
Kort og godt: Har man ret til at se sine børn under 18 år, hvis man kommer i fængsel? Hvis nu den anden forældre nægter at tage børnene med i fængslet, kan man så gøre noget?
Venlig hilsen Christina
De korte svar er ja, børn har ret til at se den fængslede forælder og ja, man kan gøre noget, hvis den anden forælder ikke vil medvirke.
Det er velkendt, at der kan opstå konflikter forældrene imellem om, hvorvidt børnene skal komme på besøg i fængslet. Når børn under 15 år besøger deres mor eller far, skal der være en voksen til stede, men det behøver ikke være den anden forælder.
Især de første besøg er svære, men der er stor forskel på, hvordan børn reagerer. Nogle børn afviser den kriminelle mor eller far, også selv om de savner vedkommende og er bekymrede for, hvordan han eller hun har det. Derfor er besøg en god idé, selv om det kan være overvældende.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en meget fin pjece; ”Hvad er bedst for børnene”, som er værd at læse. Foreningen SAVN yder desuden rådgivning og støtte til pårørende til fængslede, så du kan overveje at ringe til dem på telefon: 28 80 60 00 eller skrive på: kontakt@savn.dk.
De bedste hilsner Bettina
Manglende uddannelseshjælp til kommende studerende
Syg med ALS: Må kommunen stoppe udbetaling af sygedagpenge?
Hjælpemiddel eller forbrugsgode?
Urimeligt jobcenter
Alt for dyre dæk til kørestolen
Kastebold mellem kommuner
Jeg er bekymret for min overvægtige og storrygende mor
Har jeg ret til flyttehjælp?