Vi ved det godt. Fysisk aktivitet er sundhedsfremmende og forebygger en lang række sygdomme. Det ved vi fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, som også pointerer, at fysisk aktivitet både tæller alle mulige former for aktiviteter i hverdagen og de trænings- og motionsformer, som er mere målrettede og ofte foregår i træningstøj.
Al bevægelse er med andre ord med til at gøre en positiv forskel for vores velbefindende og helbred, og noget af det værste, vi kan byde os selv, er faktisk ikke at foretage os noget.
For meget stillesiddende tid ser ligefrem ud til at bidrage til sygdom og for tidlig død, ifølge Sundhedsstyrelsen. Derfor fylder netop motion også meget for Ældre Sagen.
– De fleste af os er klar over, at vores formkurve stille og roligt går ned ad bakke. Og mange oplever fra 65-70 årsalderen, at det begynder at gå forholdsvist hurtigt. Vi kan ikke ændre det, der er os biologisk givet, men vi kan modvirke en del, så formkurven ikke falder så meget, som den ellers ville gøre, siger Karin Schultz.
Hun er sundhed- og idrætskonsulent i Ældre Sagen og stor fortaler for et aktivt liv.
Sørger du for at være aktiv i gerne en halv time eller mere hver dag og at træne mere intensivt mindst et par gange om ugen, betyder det mindre, hvilken motionsform du dyrker.
– Mit råd er at finde en motionsform, der er sjov, så du holder fast i den. Der er selvfølgelig motionsformer, der træner kroppen mere ensidigt end andre, men om du vælger dans, golf, fodbold eller pilates, er op til dig. Det hele er gavnligt, og lidt er selvfølgelig bedre end ingenting, siger Karin Schultz.
Udover at styrke vores muskler, knogler, kredsløb, smidighed og balance skærper fysisk aktivitet vores hukommelse, kreativitet og evnen til at lære nyt, ifølge bl.a. forskning fra Rigshospitalet. Vi kan også gøre en ekstra indsats for at styrke netop vores kognitive og mentale tilstand:
– Hjernen er en muskel, og som andre af vores muskler svækkes den, hvis vi ikke sørger for at vedligeholde den. Mange frygter ikke at kunne klare sig selv, når de bliver gamle, og her spiller den mentale sundhed ind. Derfor er det godt at vælge træningsformer, som både udfordrer kroppen og hjernen, siger Karin Schultz.
Det kan f.eks. være dansehold med koreografier, gåture i områder vi ikke kender og derfor skal bruge hjernekapacitet på at orientere os i, eller øvelser, der træner vores koordineringsevne som at kaste og gribe en bold med den hånd, vi ikke plejer at bruge, eller slå kolbøtter.
At være en del af det fællesskab, som findes i f.eks. en sportshal, en gymnastikforening eller på et håndboldhold, kan også øge vores mentale sundhed, ifølge Karin Schulz.
Vil du lære mere om fordelene ved motion, blive inspireret til forskellige typer træning eller få gode råd til at komme i gang?
Med Familie Journal nr. 9 får du tillægget Motion for alle – kom godt i gang!
Bladet er på gaden d. 26. februar 2024!