Stå op og gå i seng på samme tid hver dag

Fredag, 28. marts 2025
Magasinet Psykologi
Foto: Colourbox
Når det kommer til søvn, altså god søvn, er regelmæssighed vigtigere end varighed. Det viser forskning.
Sovende kvinde
Få det samme antal timer søvn - på samme tidspunkter.

Hvis du sover i gennemsnit cirka syv timer hver nat, er du bedre rustet mod forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, infektionssygdomme, hjertesygdomme og depression. Det har videnskaben påvist igennem flere år.

Men fem timer den ene nat og otte den anden eller at fordele søvnen på middagslur og mindre nattesøvn giver ikke de samme fordele.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Sleep fra Oxford University Press, sammenlignede, hvor konsekvente folk var med deres sengetid og stå-op tider med, hvor længe de sov om natten. Og det, forskerne kunne se, var, at selv om længere varighed af søvn var forbundet med en lavere dødelighedsrisiko, så var søvnregelmæssighed en endnu bedre indikator for dødelighedsrisikoen.

Med andre ord: Det gamle råd om at gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, også i weekenden, er nu bevist.