Kære Puk
Mine forældre er vrede på min eksmand
Vrede er vigtig: Sådan håndterer du dine følelser på en sund måde
Onsdag, 18. september 2024
Stine Troense
Illustration: Alice Kaiser
Vrede kan være indebrændt eller i lys lue, men irritation og skuffelse kan også være udtryk for vrede. Lær, hvordan du kan bruge vreden på en sund måde.
Lær at håndtere din vrede og vende den til noget positivt. Læs med her.
Vrede er en basal grundfølelse ligesom glæde og frygt. Vi er med andre ord født med vrede.
Det forklarer Pernille Melsted, som er aktuel med bogen ”Den vigtige vrede”, der rummer redskaber til at blive bevidst om sit vredesmønster og bedre til at sætte grænser for sig selv.
– Vrede er et vigtig signal om, at du har fået overtrådt en grænse, har oplevet uretfærdighed eller på anden måde føler dig trådt over tæerne, siger Pernille Melsted.
Vrede kan få hjertet til at banke hurtigere og pulsen til at stige, og når det sker, er det som en blinkende lampe i bilens instrumentbræt: ”hey, her er noget, som ikke er okay”.
Pernille Melsted oplever, at især kvinder, der ikke er temperamentsfulde, har tendens til at underkende betydningen af vrede og endda betragter følelsen som forkert. Men det er ikke hensigtsmæssigt:
– Vi har brug for vreden til at kunne mærke vores behov og grænser, til at kunne sige til og fra og bede om det, vi gerne vil have, fortsætter hun.
Om eksperten
Pernille Melsted er forfatter, coach, underviser og workshopleder med speciale i skyggearbejde (psykologisk metode) samt accept og håndtering af svære følelser. Pernille har skabt forløbet ”Forstå din vrede” og uddannelsen Anger Facilitator. Hun er aktuel med bogen ”Forstå din vrede” fra forlaget Gyldendal.
Maskeret vrede
Genkender du ikke følelsen af vrede, så genkender du måske følelsen af utilfredshed. Og dét er ifølge Pernille Melsted en god start, for både utilfredshed, skuffelse, irritation og følelsen af at blive såret er faktisk maskeret vrede.
– Vrede behøver ikke at være på hidsigprop-måden med røg ud af ørerne. Vi kan sagtens være gemytlige og samtidig vrede, siger Pernille Melsted og fastslår:
– Aggression er noget, vi gør med vreden, noget destruktivt. Vrede er en sund og normal følelse, som vi har brug for, og som vi kan bruge konstruktivt, hvis vi kan sætte ord på den.
Sæt grænser med vrede
● Læg mærke til, hvornår du føler dig irriteret, utilfreds, skuffet eller såret. Følelserne er maskeret vrede.
● Tænk over, hvorfor du f.eks. er såret. Kommer din voksne søn kun hjem, når han skal have vasket? Taler din veninde kun om sig selv? Tager din partner eller kollega æren for dit arbejde?
● Tænk over, hvad du ønsker skal være anderledes. Måske ønsker du, at din søn også ville besøge dig for hyggens skyld, at d in veninde stiller dig flere spørgsmål, eller at din kollega anerkender din indsats?
● Fremsæt dit ønske – f.eks. i en sms. Vrede behøver ikke versaler eller udråbstegn, men en for kontant tone kan blive modtaget som kritik – og så kan det være svært at lytte.
● Vær gerne konkret og varm. Skriv f.eks. til din søn: ”Jeg er skuffet over, at du kun kommer på besøg, når du mangler rent tøj. Fremover kommer jeg ikke til at vaske dit tøj, men vil glæde mig til at se dig”.
● Du behøver ikke at retfærdiggøre dine beslutninger eller grænser. Du bestemmer suverænt over din tid, energi og penge.
Som en lagerhal
Vil du gerne vide, hvad der sker, hvis du ikke opdager vrede eller undertrykker følelsen, kan du forestille dig en lagerhal.
– Alt det, du har ignoreret, negligeret eller sagt pyt til gennem livet, er i kasser i hallen. Hvor meget vrede har du opsparet gennem livet? Vrede, vi ikke forholder os til, tager plads fra andre følelser som glæde og taknemmelighed, dræner os for energi og kan sætte sig som ondt i maven eller hovedet, siger Pernille Melsted.
Hun understreger, at vi ikke bør reagere på alt, hvad vi føler, ligesom vi ikke konstant skal konfrontere andre.
Illustration: Alice Kaiser
Men ting, der stadig fylder og rumsterer efter en uge, og som f.eks. giver dig mindre lyst til at ringe til en veninde, fordi hun har skuffet dig, bør du handle på.
– Vi kan ikke bestemme, hvordan andre skal være og agere, men vi kan sætte grænser for, hvad vi selv vil være med til. Og vi kan øve os i at sige, hvad vi føler og ønsker os.
Ud af skammekrogen
For den, som føler sig forurettet, gælder det ifølge Pernille Melsted om hverken at opføre sig aggressivt eller passivt-aggressivt.
– Når vi bruger ironi, undlader at svare eller svarer med enstavelsesord, bliver vi bitre og straffer den person, vi er vrede på. Vedkommende kan jo mærke, at der noget galt, men kan ikke gætte, hvad det er. Det er usundt for relationen, forklarer hun.
Til spørgsmålet om, hvorvidt kvinder kan lære noget om vrede af mænd, svarer Pernille Melsted:
– De mænd, jeg har på kursus, er ofte lidt flove over, at de ikke bliver vrede på en mere voldsom og ”maskulin” måde. Men idealet er at få vreden ud af skammekrogen for dem, der ikke er vant til at mærke den. Og ned fra piedestalen for dem, der idoliserer vreden. Vrede er en normal og sund følelse.
Spot på
Søvn og søvnmangel
