Størrelse: S (M) L (XL)
Overvidde: ca. 90 (99) 107 (115) cm
Hel længde: ca. 56 (58) 60 (62) cm
Ærmelængde: ca. 48 cm i alle størrelser
Garn: Tynn Kidsilk Erle fra Dale Garn (53 % kid mohair, 34 % silke, 13 % uld; 25 g = ca. 287,5 meter).
Alpakka Wool fra Dale Garn (60 % alpaka, 40 % ren ny uld; 50 g = ca. 166 meter)
Garnforbrug: Farve 1: 8 (9) 10 (10) nøgler Tynn Kidsilk Erle, Hvid 4001. Farve 2: 1 nøgle Alpakka Wool, Hvid 533 til alle størrelser
Andet: 7 knapper
Vejledende pinde: Kort og lang rundp og strømpep nr. 2,5 og 4 + hjælpep
Strikkefasthed: 21 m mønsterstrik med to tråde farve 1 på p nr. 4 = 10 cm
Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, p = pind
Perlestrik:
1. omgang/p: Strik 1 r, 1 vr.
2. omgang/p: Strik vr over r og r over vr.
Gentag 2. omgang/p.
Sådan gør du:
For- og bagstykke:
Slå 187 (202) 217 (235) m op med to tråde farve 1 på rundp nr. 2,5. Strik frem og tilbage i mønster efter diagram A (1. p = vrangsiden). Strik, til arbejdet måler 15 cm – sidste p er fra retsiden.
Skift til rundp nr. 4, og strik 1 p vr fra vrangsiden, samtidig med at der tages 2 (4) 5 (4) m ud jævnt fordelt = 189 (206) 222 (239) m. Sæt et mærke i hver side med 47 (51) 55 (59) m til hvert forstykke og 95 (104) 112 (121) m til bagstykket.
Strik videre med denne inddeling (1. p = retsiden): Strik 2 (8) 8 (14) m perlestrik, 39 (39) 39 (39) m mønster efter diagram B, 6 (4) 8 (6) m perlestrik (= højre forstykke), 11 (9) 13 (11) m perlestrik, 78 (91) 91 (104) m mønster efter diagram B, 6 (4) 8 (6) m perlestrik (= bagstykke), 11 (9) 13 (11) m perlestrik, 36 (39) 39 (39) m mønster efter diagram B, 0 (3) 3 (9) m perlestrik (= venstre forstykke).
Strik, til arbejdet måler ca. 36 (37) 38 (39) cm. Del arbejdet ved sidemærkerne, og strik hver del færdig for sig.
Bagstykke:
= 95 (104) 112 (121) m.
Fortsæt i mønster som før, og luk af til ærmegab i begyndelsen af hver p i hver side for 3,2,1,1,1 m = 79 (88) 96 (105) m.
Når arbejdet måler 53 (55) 57 (59) cm, lukkes 19 (20) 22 (23) m af midt bag til nakken, og hver side strikkes færdig for sig.
Luk videre af til nakken på hver 2. p for 6,4 m. Samtidig lukkes der af til skrå skulder i hver side på hver 2. p for 7,7,6 (8,8,8) 9,9,9 (11,10,10) m. Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.
Højre forstykke:
= 47 (51) 55 (59) m.
Fortsæt i mønster som før, og luk videre af til ærmegab på hver 2. p for 3,2,1,1,1 m = 39 (43) 47 (51) m. Den yderste m mod ærmegabet er kant-m, som strikkes r på alle p. Når arbejdet måler 48 (50) 52 (54) cm, lukkes 7 (7) 8 (8) m af til hals.
Luk videre af til halsen på hver 2. p for 4,3,3,2 m = 20 (24) 27 (31) skulder-m. Når arbejdet måler 53 (55) 57 (59) cm, lukkes der af til skrå skulder som på bagstykket.
Venstre forstykke:
= 47 (51) 55 (59) m.
Strikkes som højre forstykke, blot spejlvendt.
Ærmer:
Slå 48 (48) 51 (51) m op med to tråde farve 1 på strømpep nr. 3,5, og strik 18 cm rundt i mønster efter diagram A. Skift til rundp nr. 4, og strik 1 omgang r, samtidig med at der tages 34 (38) 39 (43) m ud jævnt fordelt = 82 (86) 90 (94) m.
Strik videre med denne inddeling: 11 (13) 15 (17) m perlestrik, 65 m mønster efter diagram B, 6 (8) 10 (12) m perlestrik.
Når arbejdet måler 48 cm, deles det midt under ærmet. Strik videre frem og tilbage, og luk af til ærmekuppel i begyndelsen af hver p i hver side for 7,6,5,5,4,3 (7,6,5,5,4,4) 7,6,6,5,4,4 (7,7,6,5,4,4) m = 22 (24) 26 (28).
Strik 1 p lige op. Luk af.
Strik det andet ærme på samme måde.
Montering:
Sy sammen over skuldrene.
Venstre forkant:
Strik ca. 13-14 m op per 5 cm med en tråd farve 2 på p nr. 2,5. M-antallet skal være deleligt med 3 + 1. Strik 3 cm mønster frem og tilbage efter diagram A. Luk af.
Sæt mærker til 6 knapper med nederste mærke ca. 2 cm fra den nederste kant, det øverste ca. 7 cm fra den øverste kant og de øvrige jævnt fordelt.
Højre forkant:
Strikkes som venstre, men med 6 knaphuller ud for mærkerne til knapper. Hvert knaphul laves ved at lukke 2 m af, som slås op igen på næste p.
Bemærk: Det sidste knaphul laves senere i halskanten.
Halskant:
Strik 160 (166) 172 (178) m op langs halsen og forkanterne med en tråd farve 2 på rundp nr. 2,5.
Bemærk: Sørg for, at der bliver strikket lige mange m op i højre og venstre side af halsen.
Strik mønster frem og tilbage efter diagram A. Lav et knaphul i højre side, når halskanten måler ca. 1,5 cm, over de øvrige knaphuller.
Strik, til kanten måler ca. 3 cm. Luk af.
Montering:
Sy ærmerne i. Sy knapperne i.