Ensfarvede blebukser

Lørdag, 3. april 2010
af Redaktion
Nem strikkeopskrift: Super fine med hæklet kant
Foto: Vanna Envall
Foto: Vanna Envall

GLATSTRIKKEDE BLEBUKSER
Str: (0-1) 3-6 (9) 12 mdr.
Materialer: "Lanett" (100% merinould/superwash/50 g = 195 meter): 1 (1) 2 (2) ngl rosa nr. 4402. Strikkepinde nr. 3.
Garn fra Sandnes Garn (link fjernet).
Strikkefasthed: 29 m = 10 cm i bredden i glatstrik på p nr. 3.
Se forkortelser og brugertips her.

Forside: Begynd forneden ved det ene ben: Slå (26) 28 (30) 34 m op på p 3 og strik frem og tilb i glatstrik, i alt 5 p (1. p strikkes vr). Bryd garnet og læg arb til side. Strik et ben mere på samme måde, men bryd ikke garnet! Fortsæt på det sidst strikkede ben: Strik de (26) 28 (30) 34 m, slå (9) 9 (11) 11 nye m op og strik de (26) 28 (30) 34 m fra første ben over på samme p = i alt (61) 65 (71) 79 m. Strik lige op, til arb langs siden måler (14) 17 (19) 21 cm. Skift til p 2½ og strik rib: ?1 r, 1 vr?, gtg fra ?-? og slut med 1 r. Lav hulrække til bindebånd, når kanten måler 1,5 cm.

Hulrække: ?1 r, 1 vr, slå om, 2 r sm?. Gentag fra ?-? det mulige antal gange, og slut med (1 r) 1 r (1 r, 1 vr, 1 r) 1 r, 1 vr, 1 r.
Strik endnu 1,5 cm rib og luk af i rib.

Bagside: Strik som forsiden til 2 p før ribkanten. Nu strikkes bukserne højere bagpå ved hjælp af "vendinger", så der bliver plads til blenumsen.

Vendinger: Begynd på r-siden og strik til der mangler 10 m på venstre p, vend, slå garnet om pinden og strik tilbage, til der mangler 10 m. Vend igen, slå om, strik til der mangler 20 m, vend, slå om, strik til der mangler 20 m. Gentag endnu én gang ved yderligere 10 m mere i begge sider. Strik p ud og derpå 1 p over alle m, hvor omslagene samtidig strikkes sammen med den flg. m (for at undgå huller i arb).
Skift til p 2½ og strik rib og hulrække, som før.

Montering: Sy bukserne sammen i siden og sy skridtsømmen. Brug madrassting til sidesømmene (se tegning) og sy helt yderligt, midt i den yderste kantmaske. Hækl eller sno en snor til bindebånd og træk den gennem hulrækken.
Hækl evt. en række "musetakker" rundt om hvert bukseben: 1 km i opslagskanten, ?3 lm, 1 fm i den 1. lm, spring 2 m over i kanten, 1 km i næste m?. Gentag fra ?-? omg rundt.

Strikkeopskrift: Sanne Lousdal

Se "Strikkeskole 14: Madrassting" her.

Flere nemme strikkeopskrifter...
Stribede blebukser
Retstrikkede blebukser
Vranstrikket posehue
Strik en poncho