Strik sommertøj til dukken

Fredag, 5. juli 2013
af Redaktionen
Dukkepigens friske sommersæt består af buksenederdel, kortærmet jakke og kasket
Sommertøj til dukken
Sommertøj til dukken

Strikkeopskrift: Sommersæt til dukken

Dukkestr: Ca. 43 cm.
Materialer: "Mandarin Petit" (100% bomuld/50 g = 180 meter): 50 g rosa 4505 + 50 g lys rosa 4301. Strømpep + rundp nr. 3. Hæklenål nr. 3. 5 små knapper. Elastik i passende længde.
Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69.

Strikkefasthed: 27 m = 10 cm i glat på p 3.

Perlestrik:
1. p: 1 r, 1 vr
2. p: Strik vr over r og r over vr.
Gtg 2. p.

Se forkortelser og brugertips her

Bukseskørt


Slå 40 m op med rosa på strømpep 3 og strik 5 omg perlestrik. Strik 1 omg glat, på næste omg tages 1 m ud i beg af omg + 1 m ud i slutn af omg (= benets inderside). Tag ud på denne måde på hver 5. omg i alt 3 gange = 46 m. Strik 1 omg glat. Lad arb hvile og strik et ben til på samme måde. Sæt alle m ind på en lille rundp med udt mod hinanden. Sæt 1 mrk midt for og midt bag. Strik glat, til arb måler 9 cm fra samlingen. Strik buksen højere bag sådan: Strik 5 m, vend, strik 10 m tilb, vend og strik 5 m mere hver gang i alt 3 gange på hver side af mrk midt bag. Strik til mrk midt for. Strik 6 omg perlestrik og 6 omg glat til foldekant. Luk af.
Slå 43 m op med rosa på rundp 3 og strik 5 p perlestrik frem og tilb. Forts i glat (1. p = r-siden), de 5 første m strikkes hele tiden i perlestrik. Strik til arb måler 10 cm. Strik 5 p perlestrik samtidig med, at der på 3. p strikkes 1 knaphul.

Knaphul: Strik 2 m perlestrik, 1 omsl, 2 r sm.

Montering: Sy en ritråd langs buksens højre side og sy "skørtet" fast langs siden. Træk ritråden ud. Sy sm i benenes samling. Sy foldekanten til på vr-siden. Træk elastik igennem talje-løbegangen. Sy en knap i venstre side.

Kortærmet jakke
Slå 89 m op med lys rosa på rundp 3 og strik 3 p perlestrik frem og tilb. Strik 1 knaphul på næste p fra r-siden sådan: Strik 2 m perlestrik, 1 omsl, 2 r sm, forts med perlestrik. Strik knaphuller med 3,5 cm's mellemrum i alt 4 gange, samtidig, når arb måler 7 cm, deles til ærmegab sådan: Strik 20 m, luk 4 m, strik 41 m, luk 4 m, strik 20 m. Strik hver del færdig for sig.

Bagstk = 41 m: Strik frem og tilb i perlestrik og luk til ærmegab i hver side på hver 2. p for 1, 1 m. Strik til arb måler 13,5 cm. Luk de midterste 15 m til nakke og strik hver side for sig. Luk yderligere på hver 2. p mod nakken for 1, 1 m = 9 skulder-m. Strik til arb måler 15 cm. Luk af. Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.

Højre forstk = 20 m: Strik og luk til ærmegab som på bagstk (husk knaphul). Når arb måler 12,5 cm, lukkes på hver 2. p mod hals for 5, 2, 1, 1 m = 9 skulder-m. Strik til arb måler 15 cm. Luk af.

Venstre forstk: Strikkes som højre forstk, men spejlvendt.

Ærme: Slå 42 m op med lys rosa på strømpep 3 og strik 3 cm perlestrik rundt. Luk 4 m midt under ærmet. Strik frem og tilb og luk i hver side på hver 2. p for 1, 1 m. Luk af. Strik et ærme til på samme måde.

Montering: Sy skuldersømmene og sy ærmerne i. Hækl 1 omg fm langs kanterne foran og rundt om halsen. Sy knapper i.

Kasket
Slå 72 m op med rosa på strømpep 3 og strik 5 omg perlestrik. Forts i glat, til arb måler 6 cm. Tag ind på næste omg sådan: Strik ?7 r, 2 r sm?, gtg ?-? omg rundt. Strik 1 omg glat. Gtg indt på hver 2. omg med 1 m mindre mellem hver indt, til der er 16 m tilb. Strik 1 omg glat. På næste omg strikkes 2 r sm omg rundt = 8 m. Klip tråden, træk den igennem m og hæft den godt.

Skygge: Slå 12 m op med rosa og dobbelt garn på strømpep 3. Strik perlestrik frem og tilb samtidig med, at der tages 1 m ud i hver side på hver 2. p til i alt 24 m. Strik til arb måler 5 cm. Strik 6 m perlestrik, luk 12 m, strik 6 m perlestrik og strik hver side for sig. Strik perlestrik tilb. Luk 1 m i hver side på hver 2. p, til der er 2 m tilb, strik perlestrik tilb. På næste p strikkes de 2 m r sm, klip tråden og træk den igennem m. Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.

Montering: Sy skyggen fast midt for på kaskettens nederste kant. Hækl 1 rk fm med rosa og dobbelt garn langs skyggen.
Strikkeopskrift og foto: Sandnes Garn