
Størrelser: 2 (4) 6 (8) 10 år
Passer brystmål: 54 (59) 64 (68) 71 cm
Arbejdets overvidde: 64 (70) 75 (80) 84 cm
Hel længde: 30 (35) 39 (43) 47 cm
Ærme til ærme: ca. 84 (96) 106 (116) 126 cm
Garn: Vera By Permin
Garnforbrug: 4 (4) 4 (5) 5 nøgler 882516/Solskin
Vejledende pinde: Rundp (40 og 80 cm) nr. 4,5 og 5, strømpep nr. 4,5 og 5
Strikkefasthed: 17 m x 26 p glatstrik på p nr. 5 = 10 x 10 cm
Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, p = pind, arb = arbejdet, omg = omgang, dr = drejet, sm = sammen, M = markør
Info: Først strikkes bagstykket frem og tilbage med udtagninger til skulder på hver p, som fortsætter, til ærmegabet er strikket færdigt.
Derefter samles m op til højre og venstre forstykke over udtagningspinden på skuldrene. Når begge forstykkerne er strikket over skuldrene, slås m op mellem forstykkerne, og der fortsættes lige ned, til ærmegabet er færdigt. Skuldersømmene sidder lidt nede på bagstykket.
Når ærmegabet er strikket på for- og bagstykket, slås der nye m op mellem for- og bagstykket, og der strikkes rundt. Der samles m op til ærmerne i ærmegabet, og der strikkes ned – først frem og tilbage i ærmegabet, som siden sys sammen, og derefter strikkes ærmet rundt. M til halskanten samles op og strikkes i rib.
Udtagninger fra retsiden: Udtagning mod højre før M (udtH): Stik venstre p bagfra under lænken mellem m, og strik den r.
Udtagning mod venstre efter M (udtV): Stik venstre p forfra under lænken mellem m, og strik den dr r.
Udtagninger fra vrangsiden: Udtagning mod højre før M (udtH): Stik venstre p forfra under lænken mellem m, og strik den dr vr.
Udtagning mod venstre efter M (udtV): Stik venstre p bagfra under lænken mellem m, og strik den vr.
Indtagninger under ærmerne: Tag 1 m ind på hver side af M således: Strik, til der er 3 m tilbage før M, 2 r sm, 1 r, M, 1 r, tag 1 m løs af, som om den skulle strikkes r, 1 r, og træk den løse m over den strikkede.
Bagstykke: Slå 24 (24) 28 (27) 28 m op på rundp nr. 5. Strik 1 p vr fra vrangsiden. Sæt M inden for de 3 yderste m i hver side.
Nu strikkes der glatstrik frem og tilbage, og der tages samtidigt ud på både ret- og vrangsiden inden for de 3 yderste m i hver side. Retsiden: Efter M i starten af p og før M i slutningen af p. Vrangsiden: Efter M i starten af p og før M i slutningen af p. Tag ud på denne måde i alt 13 (16) 16 (18) 19 gange = 13 (16) 16 (18) 19 m. Sæt M, og mål arb fra denne måle-M, indtil andet er angivet.
Fortsæt i glatstrik, til arb fra måle-M måler 9,5 (10,5) 11 (12) 13,5 cm. Bryd garnet, sæt m til hvile på en hjælpep, og strik forstykket.
Forstykke: Start med venstre skulder (når du tænker, at du har arb på). Saml fra retsiden 13 (16) 16 (18) 19 m op inden for yderste m langs venstre skulder på bagstykket (dvs. der samles 1 m op i hver p over skulder).
✰Strik glatstrik frem og tilbage. Når arb måler 4 (4) 5 (5) 5 cm fra der, hvor du samlede m op, tages der ud til halsudskæringen✰. Tag ud inden for 3 m (udtV) i halssiden i starten af hver p fra retsiden ✰✰i alt 7 gange = 24 (24) 28 (27) 28 m. Strik 1 p fra vrangsiden✰✰. Bryd garnet, og sæt m til hvile på en hjælpep.
Strik herefter højre skulder. Højre side samles op på samme måde som venstre, men langs højre skulder på bagstykket. Gentag ✰-✰. Strik, til der er 3 m tilbage på p fra retsiden. Strik en udtagning (udtH). Gentag ✰✰-✰✰.
Fortsæt i glatstrik, og strik næste p fra retsiden således: 20 (23) 23 (25) 26 m (højre forstykke), slå 10 (10) 14 (13) 14 m med løkkeopslag til hals i slutningen af denne p, strik 20 (23) 23 (25) 26 m (venstre forstykke) = 50 (56) 60 (63) 66 m.
Fortsæt frem og tilbage, til arb måler 14,5 (15,5) 17 (18) 20,5 cm. Mål yderst langs ærmegabet. Nu strikkes for- og bagstykket sammen.
For-/bagstykke: Fortsæt rundt i glatstrik, og slå 4 (4) 4 (5) 5 nye op m op i hver side mellem stykkerne = 108 (120) 128 (136) 142 m.
Fortsæt rundt, til arb måler 25 (30) 33 (37) 41 cm (eller ønsket længde minus ribben). Mål fra det højeste punkt på skulderen på forstykket.
Skift til rundp nr. 4,5. Strik 1 omg, og tag 8 (8) 12 (12) 14 m ind jævnt fordelt på omg = 100 (112) 116 (124) 128 m.
Strik 5 (5) 6 (6) 6 cm rundt i rib, 2 r, 2 vr. Luk af på næste omg i r. Sweateren måler i alt 30 (35) 39 (43) 47 cm fra højeste punkt på skulderen ind mod halsen.
Venstre ærme: Sæt M midt på skulderen, ca. 12 (13) 14 (15) 17 cm fra ærmegab på hver side. Start med at samle op længst nede fra retsiden på forstykket (ikke i ærmegabets m), og saml 21 (22) 24 (26) 29 m (ca. 3 m per 4 p) op med strømpep/rundp nr. 5 på hver side = 42 (44) 48 (52) 58 m.
Strik glatstrik frem og tilbage, til ærmet måler 1 (1) 1 (1,5) 1,5 cm.
Fortsæt rundt i glatstrik, og sæt M midt under ærmet (omg begynder her). Når ærmet fra sammenstrikningen måler 2 cm, tages der 1 m ind på hver side af M. Fortsæt med at tage ind med 3,5 (4,5) 4,5 (4,5) 4,5 cm’s mellemrum i alt 4 (4) 5 (5) 6 gange = 34 (36) 38 (42) 46 m.
Strik, til ærmet måler ca. 22,5 (26,5) 29 (33,5) 37 cm fra opslagspinden eller ønsket længde (minus rib).
Strik en omg, hvor der tages 6 (8) 6 (10) 10 ind jævnt fordelt = 28 (28) 32 (32) 36 m.
Skift til strømpep nr. 4,5. Strik 5 (5) 6 (6) 6 cm rib, 2 r, 2 vr. Luk lidt løst af på næste omg i r.
Højre ærme: Strikkes på samme måde som venstre ærme, men saml m op spejlvendt.
Montering: Sy hullet under ærmet sammen, dvs. at de nye m på for-/bagstykket i ærmegabet sys sammen med 1. omg på ærmet.
Halskant: Start ved den ene skulder på bagstykket, og saml fra retsiden ca. 60 (60) 64 (64) 68 m op inden for 1 kant-m med rundp (40 cm) nr. 4,5. Antallet skal være delbart med 4 m.
Strik 4 (4) 6 (6) 6 cm rundt i rib, 2 r, 2 vr, eller ønsket længde. Buk halskanten ned på vrangsiden, og strik hver 2. m fra opsamlingskanten sm med hver 2. m på p, samtidigt med at m lukkes af i r.
Hæft ende.