
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Overvidde: 88 (96) 104 (112) 120 (128) 136 cm
Hel længde: 53 (54) 56 (57) 58 (59) 60 cm
Ærmelængde: 48 (49) 50 (51) 52 (53) 53 cm
Garn: Viking Garn Bjørk (50 % bomuld, 50 % bambus; nøgler a 50 g), Kid Silk (77 % kid mohair, 23 % silke; nøgler a 25 g)
Garnforbrug:
Bjørk: 9 (9) 10 (11) 12 (13) 13 nøgler Lys rosa nr. 565
Kid Silk: 6 (7) 7 (8) 9 (9) 10 nøgler Lys nougat nr. 366
Vejledende pinde: Pind nr. 2,5 og 4
Strikkefasthed: 20 m glatstrik med en tråd Bjørk og en tråd Kid Silk på pind nr. 4 = ca. 10 cm i bredden
Info: Hele sweateren strikkes med to tråde holdt sammen, en tråd Bjørk og en tråd Kid Silk.
Krop: Slå 176 (192) 208 (224) 240 (256) 272 m op på pind nr. 2,5, og strik ca. 4 cm rundt i rib efter mønster I.
Skift til pind nr. 4. Strik og tag ud som vist i mønster II = 20 m i mønster II og 220 (240) 260 (280) 300 (320) 340 m på omg.
Fortsæt rundt i mønster II, til arbejdet måler ca. 29 (30) 32 (33) 30 (31) 32 cm.
Del arbejdet i hver side med 110 (120) 130 (140) 150 (160) 170 m til hver del. Strik hver del færdig for sig.
Bagstykke: Fortsæt frem og tilbage i mønster II som før, til arbejdet måler 53 (54) 56 (57) 58 (59) 60 cm. På sidste pind tages de m, som blev taget ud på 1. omg i mønster II, ind = 88 (96) 104 (112) 120 (128) 136 m.
Lad m hvile på pinden, mens forstykket strikkes.
Forstykke: Strikkes som bagstykket, men når arbejdet måler 46 (47) 49 (50) 51 (52) 53 cm, sættes de midterste 22 (22) 22 (24) 26 (26) 26 m på en hjælpepind, og hver side strikkes færdig for sig.
NB! Husk at tage de m, som blev taget ud på 1. omg i mønster II, ind, når der lukkes eller sættes m af – disse er ikke medregnet de m, som bliver sat af til hals.
Luk videre af til hals på hver 2. pind for 3 m 1 gang, 2 m 2 gange og 1 m 0 (0) 1 (1) 0 (1) 2 gange. Strik, til forstykket er lige så langt som bagstykket. På sidste pind tages de m, som blev taget ud på 1. omg i mønster II, ind.
Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.
Ærmer: Slå 48 (48) 48 (48) 56 (56) 56 m op på pind nr. 2,5, og strik ca. 6 cm rundt i rib efter mønster I.
Skift til pind nr. 4. Strik 1 omg glatstrik, og tag samtidig ud jævnt fordelt til 96 (96) 96 (96) 112 (112) 112 m.
Strik og tag ud som vist i mønster II. Fortsæt rundt i mønster II efter diagrammet, til ærmet måler 48 (49) 50 (51) 52 (53) 53 cm. På sidste omg tages de m, som blev taget ud på 1. omg i mønster II, ind. Luk af.
Strik det andet ærme på samme måde.
Montering: Sy eller strik 26 (30) 33 (36) 40 (43) 46 m sammen på hver skulder. Sy ærmerne i.
Halskant: Strik med pind nr. 2,5 således: Strik de 36 (36) 38 (40) 40 (42) 44 m på bagstykket, strik 19 (19) 18 (18) 17 (18) 17 m op langs halsaflukningerne i venstre side, strik de hvilende m midt foran, og strik 19 (19) 18 (18) 17 (18) 17 m op i højre side = 96 (96) 96 (100) 100 (104) 104 m.
Strik ca. 8 cm rundt i rib, 2 ret, 2 vrang. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang.
Fold halskanten dobbelt mod vrangsiden, og sy den til.
Hæft ende.