Strik til hende: Lazy Cat Cardigan

Tirsdag, 31. december 2024
Opskrift: Veronika Lindberg
Foto: Veronika Lindberg
Lazy Cat Cardigan er strikket i et alpakagarn, som giver en let og samtidig dejlig varm cardigan. Den er din nye bedste ven på kolde dage, hvor du mest af alt har lyst til at putte på sofaen.
Lazy Cat Cardigan

Strikkeopskrift på Lazy Cat Cardigan:

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Overvidde: 105 (115) 125 (135) 145 (155) 165 cm

Længde, målt fra ærmegab til rib: 36 (38) 40 (40) 40 (40) 40 cm

Ærmelængde, målt fra ærmegab: 42,5 (42,5) 44,5 (44,5) 44,5 (44,5) 44,5 cm

Overarmsvidde: 36 (38) 40 (42) 42 (44) 46 cm

Garn: Drops Air (65 % alpaka, 28 % polyamid, 7 % uld. 150 meter/50 g)

Garnforbrug: 500 (550) 600 (650) 700 (750) 800 g fv Mellemgrå Mix 04

Øvrigt: Maskemarkører, broderinål, 6 trykknapper

Pinde: Rundpind 5 mm, 80-100 cm til ribkanter og 40-60 cm eller strømpepinde til ærmerib (benyt 80-100 cm, hvis du strikker med teknikken magic loop), rundpind 6 mm, 40-60 cm til ærmer og 80-100 cm til krop

Strikkefasthed: 10 masker x 10 pinde = 10 x 10 cm, målt i halvpatent med 2 tråde på pind 6 mm, efter vask

Tip: 20 pinde halvpatent tælles som 10 pinde. Husk at vaske eller dampe din strikkeprøve, før strikkefastheden måles, da halvpatent giver sig.

Forkortelser: 1 r i m under = strik 1 ret i masken under næste maske, altså i masken fra forrige omgang/pind; 2 r sm = strik 2 masker ret sammen; 3 r sm = strik 3 masker ret sammen; fv = farve; m = maske(r); omg = omgang; p = pind(e); r = ret (retmaske); RS = retsiden af arbejdet; ssk = slip, slip, knit: Tag 1 ret løs af, 1 ret løs af, sæt begge m tilbage på venstre pind, strik de 2 masker drejet ret sammen (1 maske taget ind); sssk = slip, slip, slip, knit: Tag 1 ret løs af, 1 ret løs af, 1 ret løs af, sæt alle 3 masker tilbage på venstre pind, strik de 3 masker drejet ret sammen (2 masker taget ind); vr = vrang (vrangmaske); VRS = vrangsiden af arbejdet

Sådan gør du:

Info: Cardiganen strikkes i 2 tråde Drops Air holdt sammen.

Vælg en størrelse, der er 30-40 cm større end dit brystmål. Bemærk, at målene er taget, når cardiganen er helt strakt ud. Når den tages i brug, vil maskerne samle sig lidt på grund af elasticiteten i halvpatent.

Cardiganen er strikket frem og tilbage, nedefra og op i halvpatent på pind 6 mm. Fra ærmegabet strikkes forstykker og ryg frem og tilbage, hver for sig. Skuldrene syes sammen, og der strikkes masker op til ærmer i begge ærmegab. Der strikkes ligeledes masker op til forkanter langs begge forstykker og rundt langs halskanten. Her strikkes der frem og tilbage i 1 x 1 rib. Til sidst syes der trykknapper på forkanterne. Ærmerne strikkes rundt.

Krop: Slå 101 (111) 121 (131) 141 (151) 161 m op på pind 5 mm med dobbelttråd, og strik således:

1. pind (VRS): Strik ✰1 vr, 1 r✰, gentag ✰-✰ til sidste m, 1 vr.

2. pind (RS): Strik ✰1 r, 1 vr✰, gentag ✰-✰ til sidste m, 1 r.

Gentag 1. og 2. pind yderligere 4 gange.

Skift til pind 6 mm, og begynd at strikke halvpatent, således:

1. pind (VRS): Strik r over alle m.

2. pind (RS): Strik 1 r, ✰1 vr, 1 r i m under✰, gentag ✰-✰, til der er 2 m tilbage, 1 vr, 1 r.

Gentag 1. og 2. pind, til arbejdet måler 36 (38) 40 (40) 40 (40) 40 cm, målt fra opslagskanten.

Herfra strikkes forstykker og ryg hver for sig.

Strik 1. pind 1 gang mere, og indsæt samtidig markører i arbejdets sider, således: Strik 25 (27) 29 (33) 35 (39) 41 r, indsæt markør, strik 51 (57) 63 (65) 71 (73) 79 r, indsæt markør, strik r p ud.

Højre forstykke: Strik frem og tilbage over højre forstykke, mens ryggens og venstre forstykkes m hviler.

Fortsæt i halvpatent, som m viser.

Form ærmegabet, således:

1. pind (RS): Strik 1 r, ✰1 vr, 1 r i m under ✰, gentag ✰-✰ til markør, fjern markøren.

2. pind (VRS): Strik r over alle m.

Gentag 1. og 2. pind, til arbejdet måler 12 (14) 16 (16) 16 (18) 18 cm, målt fra ærmegabet.

Herfra strikkes der indtagninger for at forme halsen og de sænkede skuldre, således:

1. pind (RS): Sssk, strik halvpatent, til der er 2 m tilbage, strik 2 r sm.

Der er taget 3 m ind, og der er i alt 22 (24) 26 (30) 32 (36) 38 m.

2. pind (VRS): Ssk, strik r p ud.

Der er taget 1 m ind, og der er i alt 21 (23) 25 (29) 31 (35) 37 m.

Gentag 1. og 2. pind yderligere 2 (2) 2 (3) 3 (4) gange.

Der er taget 8 (8) 8 (12) 12 (16) 16 m ind, og der er i alt 13 (15) 17 (17) 19 (19) 21 m.

1. pind (RS): Strik halvpatent, til der er 2 m tilbage, strik 2 r sm.

2. pind (VRS): Ssk, strik r p ud.

Der er taget 2 m ind, og der er i alt 11 (13) 15 (15) 17 (17) 19 m.

Gentag 1. og 2. pind, til der er 1 m tilbage, bryd garnet, og træk det gennem m.

Lazy Cat Cardigan
Foto: Veronika Lindberg

Ryg: Sæt garnet til ved ryggens RS, og strik således:

1. pind (RS): Strik 1 vr, ✰1 r i m under, 1 vr✰, gentag ✰-✰ til markør, fjern markør.

2. pind (VRS): Strik r over alle m.

Gentag 1. og 2. pind, til arbejdet måler 12 (14) 16 (16) 16 (18) 18 cm, målt fra ærmegab.

Form de sænkede skuldre med indtagninger, således:

1. pind (RS): Ssk, strik halvpatent, til der er 2 m tilbage, 2 r sm.

Der er taget 2 m ind, og der er i alt 49 (55) 61 (63) 69 (71) 77 m.

2. pind (VRS): Ssk, strik r, til der er 2 m tilbage, 2 r sm.

Der er taget 2 m ind, og der er i alt 47 (53) 59 (61) 67 (69) 75 m.

Gentag 1. og 2. pind, til der er 13 (15) 17 (15) 17 (15) 17 m tilbage på pinden.

Luk af.

Venstre forstykke: Sæt garnet til ved venstre forstykkes retside, og strik over de sidste 25 (27) 29 (33) 35 (39) 41 m, således:

1. pind (RS): Strik ✰1 r i m under, 1 vr✰, gentag ✰-✰ til sidste m, 1 r.

2. pind (VRS): Strik r over alle m.

Gentag 1. og 2. pind, til arbejdet måler 12 (14) 16 (16) 16 (18) 18 cm, målt fra ærmegabet.

Begynd indtagninger til hals og skulder.

1. pind (RS): Ssk, strik halvpatent, til der er 3 m tilbage, strik 3 r sm.

Der er taget 3 m ind, og der er i alt 22 (24) 26 (30) 32 (36) 38 m.

2. pind (VRS): Strik r, til der er 2 m tilbage, 2 r sm.

Der er taget 1 m ind, og der er i alt 21 (23) 25 (29) 31 (35) 37 m.

Gentag 1. og 2. pind yderligere 2 (2) 2 (3) 3 (4) gange.

Der er taget 8 (8) 8 (12) 12 (16) 16 m ind, og der er i alt 13 (15) 17 (17) 19 (19) 21 m.

1. pind (RS): Ssk, strik halvpatent p ud.

2. pind (VRS): Strik r, til der er 2 m tilbage, 2 r sm.

Der er taget 2 m ind, og der er i alt 13 (15) 17 (17) 19 (19) 21 m.

Gentag 1. og 2. pind, til der er 1 m tilbage. Bryd garnet, og træk det gennem m.

Ærmer: Sy skuldrene sammen. Vær opmærksom på, at ret- og vrangmaskerne ligger over for hinanden.

Strik 36 (38) 40 (42) 42 (44) 46 m op på pind 6 mm 40-60 cm, langs ærmegabet, begynd nederst i ærmegabet. Indsæt en omgangsmarkør, saml arbejdet, og strik rundt.

1. omg: Strik vr omg ud.

2. omg: Strik ✰1 r i m under, 1 vr✰, gentag ✰-✰ omg ud.

Gentag 1. og 2. omg, til ærmet måler 36 (36) 38 (38) 38 (38) 38 cm eller ønsket længde, målt fra ærmegab.

Skift til pind 5 mm, og strik rundt i rib ✰1 r, 1 vr✰, til ribben måler 6,5 cm.

Luk af.

Strik det andet ærme magen til.

Forkanter: Strik 53 (55) 57 (57) 57 (59) 59 m op langs højre forkant med pind 5 mm. Hold RS mod dig selv, og strik fra bunden af arbejdet op mod halsen.

1. pind (VRS): Strik rib ✰1 vr, 1 r✰ til sidste m, 1 vr.

2. pind (RS): Strik ✰1 r, 1 vr✰ til sidste m, 1 r.

Gentag 1. og 2. pind yderligere 3 gange, eller til ribkanten måler 4 cm.

Strik 1. pind yderligere en gang.

Luk af fra RS.

Strik venstre forkant på samme måde, men strik m op fra halsen og ned.

Krave: Strik 55 (57) 59 (59) 59 (61) 61 m op med pind 5 mm langs halskant og forkanter, fra arbejdets retside.

1. pind (VRS): ✰1 vr, 1 r✰, gentag ✰-✰ til sidste m, 1 vr.

2. pind (RS): ✰1 r, 1 vr✰, gentag ✰-✰ til sidste m, 1 r.

Gentag 1. og 2. pind yderligere 3 gange.

Næste pind (VRS): Strik r p ud (dette giver kraven et pænt ombuk).

Strik som 2. pind, og strik herefter 1. og 2. pind yderligere 4 gange.

Luk løst af.

Strik det bogen.
”Strik det!”Veronika Lindberg, også kaldet Kika, er en finsk strikdesigner, der på sin instagramprofil, @kutokakika (der betyder strikkende Kika) og youtubekanal har mere end 330.000 følgere.Bogen henvender sig til både begyndere og øvede, og mange af opskrifterne er på tykke pinde.192 sider, Peoples Press, 300 kroner.Er udkommet
Foto: Veronika Lindberg

Montering: Fold kraven om på indersiden af cardiganen, og sy den fast med løse sting. Du kan også sy de små huller i hver ende sammen med et par usynlige sting.

Skyl cardiganen i koldt vand. Dette får m til at åbne sig, og mønsteret træder flot frem. Klem overskydende vand ud, og vær omhyggelig med at lægge cardiganen i sine rette mål. Lad den tørre liggende fladt.

Fordel knapperne ligeligt på forkanten, og sy dem fast med samme garn, som cardiganen er strikket i. Sy bunden af trykknappen fast på forsiden af venstre forkant, og toppen af knappen fast på bagsiden af højre forkant.

Det var dét! Du er nu klar til at putte dig i din nye, megabehagelige cardigan.