Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
STRIKKEDE JUVELER
Strikkede bånd
Materialer: "Trunte" (100% merinould superwash/50 g = 180 meter): Rester i rosa og lysegrønt. 6 filtkugler. Små glasperler i rødt og pink. En rest filt. 1 brochenål. 1 fingerring (evt. genbrug af gammel ring). 1 sæt ørestikker. Limpistol.
Garn og "strikkelise" fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95, filtkugler fra Søstrene Grene (link fjernet), resten fra hobbyforretning.
Til alle smykkerne anvendes bånd, strikket på en "strikkelise".
BØRNENE KAN SAGTENS VÆRE MED
Børnene kan sagtens være med ti at lave strikkede bånd på en "strikkelise", men måske skal de lige have lidt hjælp til at færdiggøre de fine smykker
Broche: Strik 125 cm bånd i rosa og 35 cm i grønt. Fold det rosa bånd i ca. 13 buer, som efterhånden sys fast i bunden. Fold det grønne bånd i 3 buer og sy det fast i bunden. Sy perler fast på de rosa buer og sy til sidst filtkuglerne fast, så buerne stives lidt af. Klip en filtcirkel med 3 cm i diameter til bund. Sy brochenålen fast til filtcirklen og lim denne fast midt på bagsiden af blomsten.
Fingerring: Strik 18 cm rosa bånd. Form en blomst af 4 buer, sy sammen under bunden. Strik 8 cm grønt bånd og bind det til en knude, hvor begge ender foldes om på bagsiden og sys til. Sy knuden fast oven på den rosa blomst. Pynt med perler efter lyst. Lim blomsten fast oven på fingerringen.
Øreringe: Laves som fingerring. Her laves blot 2 ekstra knuder af grønt bånd, som sys til på bagsiden af den rosa blomst, før der sys små perler på. Sy ørestikken fast i yderkanten af hver blomst.
Strikkeopskrift: Ruth Møller
Håndarbejdsbøger - til den bedste pris her