Strikkeopskrift: Stilfuld jakke i vævestrik

Tirsdag, 26. september 2017
Tirsdag, 26. september 2017 - 8:00 - af: Anne-Marie Øby. Foto: Hjertegarn og Permin.
Strikkeopskrift på elegant jakke med krop i tofarvet vævestrik og ærmer i ensfarvet glatstrik. Alle kanter er retstrikkede.
Strikkeopskrift: Dame i orange efterårstrik

Strikkeopskrift på elegant jakke

Str: (XS) S/M (L/XL) XXL.

Overvidde (arb): (85) 97 (109) 121 cm.

Hel længde: (58) 60 (62) 64 cm.

Materialer: ”Zenta” (50% uld/30% silke/20% nylon/50 g = 180 meter): (4) 5 (5) 6 ngl rust 25 (fv A) + (3) 3 (3) 4 ngl grå 24 (fv B). Rundp nr. 3½ + 4 (80 cm). Strømpep nr. 3½ + 4. (8) 8 (9) 9 knapper.

(Garn fra Permin, tlf. 80 20 25 88).

Strikkefasthed: 22 m x 32 p = 10 x 10 cm i glat på p 4. 23 m x 40 p = 10 x 10 cm i vævestrik efter dia på p 4.

Krop: Slå (191) 219 (247) 275 m op over 2 p på p rundp 4 med fv A og strik frem og tilb. Strik 1 p r (vr-siden). Forts i mønster efter dia over alle m, idet der strikkes skiftevis 2 p med fv B og 2 p med fv A som angivet. Strik lige op, til arb måler (42) 43 (44) 45 cm, slut med en p fra r-siden. Del nu arb i ryg og forstk sådan: Strik (43) 49 (55) 61 m (venstre forstk), luk (7) 9 (11) 13 m til ærmegab, strik (91) 103 (115) 127 m (ryg), luk (7) 9 (11) 13 m til ærmegab, strik de sidste (43) 49 (55) 61 m (højre forstk). Strik hver del færdig for sig.

Højre forstk: Forts i mønster efter dia og luk samtidig i forstk’s venstre side (2, 1, 1, 1) 3, 1, 1, 1 (3, 2, 1, 1, 1) 3, 2, 2, 1, 1, 1 m på hver 2. p og derefter 1 m på hver 4. p endnu (2) 4 (5) 6 gange til ærmegab. Når ærmegabet måler (10) 11 (11) 12 cm, lukkes (7) 8 (9) 10 m af mod forkanten til halsudskæring. Luk derefter endnu (3, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1) 3, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1 (3, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1) 3, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1 m på hver 2. p i halssiden. Forts lige op, til ærmegabet måler (16) 17 (18) 19 cm. Luk de rest (18) 20 (21) 23 m af til skulder.

Få her en strikkeopskrift på en smart jakke med retstrikkede kanter

Venstre forstk: Strikkes som højre forstk, men spejlvendt.

Ryg: Luk af til ærmegab i hver side på samme måde som på forstk = (77) 83 (89) 95 m. Forts lige op, til ærmegabet måler (15) 16 (17) 18 cm. Luk de midterste (37) 39 (43) 45 m af til hals, og strik hver side færdig for sig. Luk 1 m mod halssiden på hver 2. pind 2 gange. Luk de rest (18) 20 (21) 23 m af til skulder. Strik den anden side magen til, men spejlvendt.

Ærmer: Slå (40) 44 (48) 52 m op over 2 p på p 3½ med fv A. Fordel m på strømpep 3½ og strik rundt. Sæt mrk ved omg’s beg. Strik skiftevis 1 omg vr og 1 omg r, til der er strikket 8 omg. Skift til strømpep 4, og strik glat over resten af arb. Strik (7) 5 (5) 4 omg lige op. På næste omg tages 2 m ud sådan: 1 r, 1 dr r i lænken mellem m, strik til sidste m, 1 dr r i lænken mellem m, 1 r. Gtg udt på hver (9.) 9. (8.) 8. omg, til der er taget ud i alt (15) 15 (16) 16 gange = (70) 74 (80) 84 m. Forts lige op, til arb måler (45) 44 (43) 42 cm. På næste omg lukkes de første (4) 5 (6) 7 m og de sidste (3) 4 (5) 6 m af til ærmegab. Forts frem og tilb og luk af til ærmekuppel sådan: Luk 2 m af i hver side på hver 2. p (3) 3 (2) 1 gange. Luk derefter 1 m af i hver side på hver 2. p (9) 9 (11) 12 gange. Luk igen 2 m af i hver side på hver 2. p (3) 4 (5) 6 gange. Luk de rest (21) 19 (19) 19 m af. Strik det andet ærme magen til.

Få også en skøn strikkeopskrift på en ribstrikket, lun bluse

Montering: Sy med madrassting fra r-siden. Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i – eventuel mervidde på ærmekuplen fordeles over de øverste 10 cm af ærmegabet.

Halskant: Strik ca. (82) 86 (98) 102 m op langs halskanten fra r-siden med p 3½ og fv A. Strik 4 p r og luk samtidig af på sidste p.

Højre forkant: Markér, hvor knaphullerne skal være – (8) 8 (9) 9 stk jævnt fordelt, det øverste og det nederste ca. 2 cm fra kanten.

Strik m op langs forkanten med p 3½ og fv A, ca. 1 m for hver 2 p. Strik 3 p r. Strik 1 p r, hvor der lukkes 2 m af til hvert knaphul ud for markeringerne. Strik 1 p r, hvor der slås 2 nye m op over hvert knaphul. Strik endnu 5 p r og luk samtidig af på sidste p.

Mangler du en strikkeopskrift på en sofistikeret jakke med raglanærmer, få den her.

Venstre forkant: Strik samme antal m op som til højre forkant, strik 10 p r og luk samtidig af på sidste p.

Sy knapper i. Hæft ender.

Diagram

Design: Ninette Hartwich