Et opråb til svigerdøtre

Lad ikke farmor i stikken - det gør så ondt. Farmødre ved godt, du kan det at være mor. Vi vil gerne bare være farmor.

Da min søn blev far, og jeg spurgte, om jeg måtte komme på besøg og hygge med den lille, fik jeg at vide, at det skulle jeg ikke have spurgt om. "Du har jo seks børnebørn i forvejen. Er det ikke nok?" spurget svigerdatteren.

Den episode er 14 år siden, og jeg har aldrig fået et nært forhold til barnebarnet. Har været til fødselsdag en gang om året, og familien har været her en gang om sommeren. Har lige været til konfirmation med omtalte barnebarn, men vi har ikke rigtig noget at snakke om, og man føler sig udenfor.

Så svigerdøtre, pas på, hvad I gør. Jeg siger ikke, alle er sådan, men hos mig gør det stadig forbandet ondt. Vi har syv nørnebørn, og begge mine pigers børn har vi den dag i dag det godt med.

Jeg kommer helt til at frygte fremtiden som farmor. For dette er et gentagende tema her i brevkassen, og jeg håber da, at det imellemtiden også bare er gnidningsfrit.

Hvordan er det mon med farfar? Er der nogen forskel på morfar og farfar? Jeg tror, uden at vide det, at man som kvinde naturligt læner sig op ad sin mor, når man har født, men der skal selvfølgelig være plads til farmor også. Jeg har faktisk aldrig tænkt på, at der var en rangliste for bedsteforældre.

Men jeg håber, at dette indlæg måske kan give anledning til nogle gode samtaler i familierne. Nu har i hvertfald en oplagt mulighed for at bringe emnet på bane og måske på den måde foregribe et problem eller løsne en svær stemning.